Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Ifølge en af stifterne er underskud et resultat af ’en bevidst strategisk omstilling’, skriver DetailWatch.

Planet Nusa får det største underskud i tøjbrandets historie

Lyt til artiklen

Tøjbrandet Planet Nusa havde i 2025 det største underskud i selskabets historie.

Det skriver mediet DetailWatch.

Sidste års underskud lød på 12,6 millioner kroner og er desuden det første siden opstartsåret.

Planet Nusa blev grundlagt i 2018 af Mille Skat og Kristine Esmer.

Ifølge Mille Skat kommer underskuddet som følge af ’en bevidst strategisk omstilling’ for at skabe en stærkere virksomhed.

»2025 var et udfordrende år, hvilket også afspejler sig i regnskabet. Samtidig var det et år, hvor vi traf en række bevidste strategiske beslutninger og gennemførte en omfattende omstilling for at skabe en stærkere virksomhed«, siger hun ifølge DetailWatch.

Mille Skat henviser blandt andet til, at selskabet har lagt sin forretningsmodel om, tilpasset organisationen og investeret i kompetencer og infrastruktur.

Det skal understøtte en international vækst og gøre virksomheden skalerbar, lyder det ifølge mediet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her