Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Fra søndag risikerer borgere og firmaer bøder, hvis de offentliggør falsk, livagtigt materiale uden at mærke det med ai. Ny dansk forskning viser, at vi vender ryggen til ai-deklareret materiale.

Nu skal manipulerede billeder og videoer have et ai-mærkat – ellers vanker der bøder

Kollage: Mads D'Alterio Djervig
Kollage: Mads D'Alterio Djervig

Er det ægte, eller har ai-tryllefeen været på spil igen?

Tvivlen om billeder, lydklip og videoers ægthed martrer i stigende grad borgerne på nettet. Den højhastige udbredelse af ai-værktøjer har på få år gjort det noget nær umuligt for menigmand at afkode, om digitalt indhold er virkeligt eller fremstillet af generativ kunstig intelligens.

Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle
50.000 tons korn fra Danish Agro blev sidste år beslaglagt og erklæret uegnet som menneskeføde. Både eksperter og medarbejdere internt i Fødevarestyrelsen mener, at produkterne skulle være kaldt tilbage. Det kan TV 2-programmet ’Operation X’ og Politiken nu afsløre. Alligevel fik fødevarer, der allerede var produceret af korn fra samme lager, lov til at ende i butikkerne. Fødevarestyrelsen erkender nu, at de begik en »fejl«, og beder forbrugerne smide melet ud.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her