FMC Rønland - det tidligere Cheminova - lukker sin fabrik i Vestjylland.
Det oplyser virksomheden til TV 2. Mediet TV Midtvest har tidligere tirsdag erfaret samme melding.
I forbindelse med lukningen bliver 400 ansatte opsagt.
»Som led i FMC’s overordnede strategi om at optimere virksomhedens globale produktion har selskabet indledt drøftelser og forhandlinger med det lokale samarbejdsudvalg om et forslag om at lukke produktionen på fabrikken i Rønland, lyder det i et skriftligt svar.
Fabrikken ligger på Harboøre Tange, der befinder sig mellem Limfjorden og Vesterhavet ved Thyborøn, skriver TV 2.
ritzau
fortsæt med at læse