Vil du sige, at du omfavner efteråret? »Jeg er en meget stor melankoliker og elsker melankoli. Samtidig har jeg også – især som barn – været virkelig bange for alt det triste, sørgelige og for, at noget sluttede. Men det har langsomt ændret sig med alderen«.

Hvordan det? »Fordi jeg har fået en eller anden ro, tror jeg. Det er nok en modningsting – at jeg pludselig er okay med, at ting slutter – for de begynder alligevel igen. Og jeg skal nok holde min kerne. Årstiderne må komme og gå, som de vil, ligesom weekender bliver til mandage og højtider til hverdage. Jo mere tryg jeg selv er, jo mindre betyder det, hvordan vejret er. Så det handler nok både om at finde min egen plads og blive klogere på, hvad livskvalitet egentlig betyder for mig. At indse, at det er lige så meget værd for mig at sidde alene i et sommerhus og kigge på regnen eller se ‘Thelma and Louise’ lørdag aften, som det er at være sammen med syv venner på en festival«.