På grund af et overgravet kabel kører der ingen tog mellem Næstved, Glumsø og Ringsted. Togbusser er indsat.

Overgravet kabel forstyrrer togdrift syd for Ringsted

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Togrejsende fra Sydsjælland, der skal til og fra Ringsted, må forberede sig på længere rejsetider her til formiddag.

På grund af et overgravet kabel kører der ingen tog mellem Næstved, Glumsø og Ringsted, oplyser DSB.

Banedanmarks teknikere er på stedet og arbejder på at udbedre fejlen.

Der er i mellemtiden indsat togbusser på strækningen, og der ventes tidligst normal drift klokken 12.00.

Togbusserne afgår hver time på minuttallet 15 fra Ringsted og på minuttallet 00 fra Næstved.

Bliver man forsinket i mere end 30 minutter på grund af forstyrrelserne, kan man benytte sig af DSB’s rejsetidsgaranti.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her