Hun svarer ikke, når man skriver til hende på sociale medier, men hendes profilfoto siger alligevel en del. Det forestiller en nonne med en pistol i hånden og en cigaret mellem læberne:
»Gud, giv mig dækning. Resten klarer jeg selv«, lyder kampråbet.
Her tegner vi et portræt af kvinden med fornavnet Valeria, der bliver beskrevet som »en Hollywood-filmkarakter« og tilsyneladende kun har brug for Gud og en dykkerflaske i sin kamp for at sikre Ukraines overlevelse.