Lyt til artiklen
Flygtningenævnet afviser at genoptage sagerne for omkring 60 iranske flygtninge, der har siddet i Sandholmlejren i årevis. Det fremgår af et svar fra nævnet til Lyngbypræsten Leif Bork Hansen og formanden for Mandela-centret, tidligere formand for Specialarbejderforbundet, Hardy Hansen.
Psykisk nedbrudte
Begge har arbejdet for, at Flygtningenævnet skulle genoptage de 60 iranske asylansøgeres sager kollektivt med henvisning til situationens alvor i Iran. En situation, der i sommer fik iranske asylsøgere til at sultestrejke på Christiansborg Slotsplads.
De 60 iranske asylansøgere har for de flestes vedkommende siddet i Sandholmlejren i mange år. De nægter at lade sig udsende, og Iran vil ikke modtage dem, medmindre de på den iranske ambassade i København har sagt ja til at rejse frivilligt. I lejren får de kost og logi, men modtager i øvrigt ingen penge fra det offentlige. Mange er syge og psykisk nedbrudte.
Den medie-eksponering, flere iranere udsatte sig selv for i sommer, fik Flygtningenævnet til i det mindste nu at overveje, om et par håndfulde sager skal genoptages. Men for de øvrige afviste iranere er der altså ikke umiddelbart noget nyt håb.
Vanskelige forhold
Nævnet erkender, at menneskerettighedssituationen i Iran de senere år er blevet værre. Det afspejler sig også i det faktum, at nævnet sidste år omstødte næsten halvdelen – 48 procent – af de afslag, som Udlændingeservice i første omgang havde givet iranerne. Men der er også tale om forskellige sager med forskellige asylmotiver, der afgøres hver for sig efter individuel vurdering, fastslår Flygtningenævnets formand Bent Ove Jespersen.
»Der er dog næppe tvivl om, at den vanskelige situation på menneskerettighedsområdet i Iran, er af stor betydning for de tilladelser, der gives«, erkender han.
Men hvorfor så ikke se på de 60 sager fra Sandholmlejren?
»Selv om forholdene i Iran er vanskelige, mener vi ikke, at de generelle forhold i sig selv kan begrunde asyl til alle iranske asylansøgere«.
Sognepræst Leif Bork Hansen er skuffet over, at iranernes status stadig er så usikker: »Men det er altid noget, at Flygtningenævnet anerkender, at der er farligt i Iran. Det giver måske et lille håb«, mener Bork Hansen.
Flygtningenævnet opfordrer de afviste iranere til selv at bede om at få sagerne genoptaget, såfremt de mener, at der er nye oplysninger. Men afviste flygtninge har ingen ret til offentligt betalt advokatbistand. Leif Bork Hansen har derfor påtaget sig at agere advokat for iranerne.
Signal til Udlændingeservice
Afdelingschef for Asyl- og Repatrieringsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp Anne la Cour mener, at Flygtningenævnet med sine omgørelser har sendt et tydeligt signal til Udlændingeservice om, at sagsbehandlerne dér må ændre praksis. Det har Udlændingeservice også tænkt sig, fastslår souschef Eva Singer:
