Kvinder lider under forkerte svar på kræftundersøgelser

Vrede, angst, modløshed. Følelser, som gennemstrømmer mange af de kvinder, der har valgt at tage imod et offentligt tilbud om at blive røntgenfotograferet for brystkræft. Følelser, som opstår, fordi disse kvinder først har fået at vide, at der måske var noget galt med dem – men så siden hen får at vide, at der alligevel ikke var noget. Røntgenbilledet havde løjet. Fænomenet kaldes et falsk positivt resultat, og det har været kendt lige så længe, det har været muligt at røntgenfotografere et menneske. Alle læger ved det, men man har groft undervurderet fænomenet. Det siger lægen og forskeren John Brodersen. Han forsvarer i dag sin ph.d.-afhandling om emnet ved Københavns Universitet. »Dette er alarmerende. I mine øjne er der tale om et problem, der er langt større, end lægerne og myndighederne gør sig klart«, siger John Brodersen. For lægerne er de falske resultater en arbejdsrisiko, som man må leve med. Det kan ikke være anderledes. Dels er der grænser for, hvor meget et røntgenbillede kan fortælle, dels er det langtfra altid muligt at vurdere, om en skygge på et billede bærer på dårligt nyt. Men for kvinderne har især de falsk-positive resultater meget store psykosociale konsekvenser, vurderer John Brodersen. »De mange interview, jeg har lavet med kvinder, som har været til screening for brystkræft, viser, at det påvirker dem meget stærkt først at få én besked – og siden en anden. Det påvirker eksempelvis deres søvnkvalitet, deres sexliv med partneren, deres indsats på arbejdspladsen og deres humør. Faktisk er påvirkningerne i forbindelse med screeningerne så stærke, at jeg godt vil sidestille det med en livskrise. Også selv om det ender med, at undersøgelsen viser, at de ikke fejler noget«. Når kvindernes reaktion på de falske positive svar er blevet undervurderet, skyldes det efter John Brodersens opfattelse, at man har spurgt for upræcist og derved ikke er kommet ind til kernen af kvindernes oplevelse under og efter screeningen. Derfor er selve spørgeteknikkerne en meget vigtig del af hans ph.d.-afhandling. Brodersens konklusioner baserer sig på de personlige erfaringer fra mere end 1.000 danske kvinder. Påvirket et halvt år »Kvindernes stærke, negative reaktioner varer faktisk i mindst tre måneder. Herefter er vi i tvivl om langtidskonsekvenserne, men min forskning viser, at de i hvert fald varer i op til seks måneder efter det endelige screeningsresultat. Det skal man tage højde for, når man tilbyder danske kvinder at blive undersøgt«. John Brodersen lægger ikke skjul på, at risikoen for at få et forkert svar er så stor, at det efter hans opfattelse bør inddrages i overvejelserne om, hvorvidt man overhovedet skal screene for brystkræft. I Danmark vil hver fjerde-femte kvinde, som medvirker i alle screeningsrunderne i et mammografiprogram, opleve at få et falsk positivt svar. »De største og mest pålidelige undersøgelser viser, at man skal screene 1.000 kvinder hvert andet år i 10 år for at forebygge et enkelt dødsfald af brystkræft. Samtidig vil 100 kvinder få et falsk positivt svar. Man må derfor gøre op med sig selv, om dette står mål med de ulemper, det giver for så mange kvinder at deltage«. »Jeg er klar over, at det politisk er vedtaget at screene i hele landet for brystkræft fra næste år, så det ændres der nok ikke på. Men så må man som et minimum kræve, at kvinderne på forhånd bliver oplyst om alle fordele og ulemper ved at lade sig screene, for det bliver de faktisk ikke i dag««, siger John Brodersen. Bedre information Tidligere på året bad John Brodersen og overlæge Ole Hartling, som også er formand for Det Etiske Råd, Sundhedsstyrelsen om at vurdere det informationsmateriale, som bruges i forbindelse med invitationerne til to igangværende screeninger for ende- og tyktarmskræft i Københavns og Vejle amter. De to lægers påstand var, at man i disse invitationer overspillede fordelene og underspillede ulemperne – for at få flere til at deltage i screeningerne. Et fænomen, som ifølge specialisterne i Det Nordiske Cochrane Center i København ses i stort set alle lande. I Sundhedsstyrelsen har man siden tygget på henvendelsen. Nu inddrages den sammen med alle de seneste erfaringer, herunder også John Brodersens ph.d.-afhandling, i et nyt udspil. »Vi har taget initiativ til at udarbejde et nyt informationsmateriale om screening, som skal være fælles for alle de fem nye regioner, når de fra og med 2007 skal tilbyde kvinder at blive screenet for brystkræft. Materialet skal være afbalanceret og opveje fordele og ulemper ved at lade sig undersøge. Vi arbejder samtidig på at udarbejde et lignende materiale vedrørende undersøgelser for livmoderhalskræft, og det er planen siden at fortsætte med tarmkræft, hvis det på et tidspunkt besluttes, at der skal indføres screening for tarmkræft. Regionerne har erklæret sig parate til at gå med i arbejdet«, siger afdelingslæge Ulla Axelsen, Sundhedsstyrelsen.