Naturvidenskabelig satsning en dødssejler

I årevis har erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner tudet danskerne ørerne fulde af, at manglen på ingeniører og dataloger truer vores velfærdssamfund. Og i årevis har vi set og hørt om de mange millioner, som private fonde og staten investerer i kampagner og projekter for at fremme de unges interesse for naturvidenskab. Men erhvervslivet skriger stadig efter blandt andet dataloger, og andelen af de studerende, der søger optagelse på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, er stadig for lav. Hvordan hænger det sammen? Tidligere på året bad Undervisningsministeriet direktøren for Niels Bohr Institutet, Nils O. Andersen, om at se nærmere på, om de midler, der er blevet brugt og afsat til at fremme naturvidenskaben, har virket. Pengene er brugt forkert Før sommerferien fik undervisningsminister Bertel Haarder (V) svaret. Der bliver brugt penge nok på området, men de er blevet brugt forkert. »De skal bare bruges mere gennemtænkt. Det man har brug for i Danmark er en gennemtænkt, langsigtet handlingsplan, der samler rekrutteringsgrundlaget«, forklarer Nils O. Andersen. Han fortæller, at der de seneste år er brugt trecifrede millionbeløb årligt på at fremme interessen for naturvidenskab. Ifølge Nils O. Andersen er kampagner og projekter som Galathea Ekspeditionen, den nye gymnasiereform og denne uges Naturvidenskabsfestival ofte for kortsigtede eller henvender sig til en forkert målgruppe. Mere sammenhæng »De kampagner, der er kørt, har flyttet rundt på problemerne, men ikke løst dem«, siger han. Er det f.eks. lykkedes at få flere unge til at vælge ingeniøruddannelsen, er det sket på bekostning af andre uddannelser som kemi eller fysik. Man har nemlig rekrutteret blandt de unge, der i forvejen var interesseret i de naturvidenskabelige uddannelser. Det skal laves om, blandt andet ved at se hele forløbet fra folkeskole til gymnasium til de videregående uddannelser som et forløb, mener Nils O. Andersen. »Det hjælper jo ikke at gøre noget godt for folkeskolen, hvis problemet er, at interessen falder fra i gymnasiet«, siger han og nævner den nye gymnasiereform som et eksempel, hvor det ikke er lykkedes at fremme naturvidenskaben Undervisningsministeriets konsulent i naturvidenskab, Brian Krog Christensen, mener dog ikke, at indsatsen fra blandt andet Undervisningsministeriets side har været forgæves. Men når man har arbejdet for at fremme naturvidenskaben i mange år, og der alligevel er mangel på studerende på de naturvidenskabelige uddannelser, er det så ikke det samme som at sige, at der ikke har været en effekt af den indsats, man har gjort? »Hvis jeg gav dig helt ret, så ville det være det samme som at sige, at jeg har en opskrift på, hvordan rekrutteringerne kan blive meget bedre i løbet af kort tid ... Man kan sige, at indsatsen skal optimeres«. Samfundet i fare På Steno Instituttet i Århus, hvor der forskes i undervisningen i naturvidenskab, er instituttets leder, Keld Nielsen, ikke videre optimistisk. Han mener, at der skal flere penge til at styrke og forny undervisning i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. »I betragtning af problemets størrelse og alvor, er det alt for få penge, der er blevet brugt. Det er på de langsigtede mål, at der skal gøres noget«, siger han. Keld Nielsens ønske er, at færre elever taber interessen for de naturvidenskabelige fag. Man skal få eleverne til at indse, hvor vigtige fagene er i et moderne samfund. Men når statistikkerne siger, at de unge hellere vil have andre uddannelser, hvorfor importerer vi så ikke bare ingeniører og datamatikere fra udlandet, og lader de danske unge lave det, de helst vil? »Det løser jo hverken dannelses- eller demokratiproblematikken. Så ville man også kunne sige, at hvis de unge ikke har lyst til at gå i skole, så importerer vi bare nogle fra udlandet. Men hvad er det så for et samfund, vi ville få?«. »Det er et absurd argument, som man kun kan bruge, hvis man ikke har forstået, hvor central naturvidenskaben er i vores samfund og i forståelsen af vores omverden. Ingen ville foreslå at importere politikere, hvis de unge ikke gad at interessere sig for politik. Så at foreslå det på det naturvidenskabelige felt er helt absurd«. Hvad får samfundet ud af at investere flere penge i projekter, der skal fremme naturvidenskaben? »Vi får nogle borgere, herunder politikere, der kan forholde sig til ting som den globale opvarmning, genmanipulerede fødevarer, genterapi og kloning«. »Vi bliver nødt til at få en generation, der kan forholde sig til hele den stribe af problemer. Det kan de ikke, hvis de kun har læst Holberg. Der skal også læses Holberg, men det er ikke nok«.