Hvis du bliver fyret, fordi du springer ud som bøsse, eller får nej til et job, fordi du går med tørklæde eller er oppe i årene, så skal du have bedre muligheder for at klage. Regeringen vil oprette et nyt fælles klagenævn for ligebehandling, der skal behandle klager over diskrimination. Det nye klagenævn får lige så mange muskler til at afgøre sager, som Ligestillingsnævnet har i dag. Samtidig bliver der adgang til at klage over diskrimination på en række områder, hvor der i dag ikke findes anden mulighed end at gå til domstolene. »Tiden er ind til at få en juridisk klageinstans, som behandler alle disse sager på samme måde«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). »Mange af disse mennesker har været henvist til at gå til domstolene, og enhver ved, hvor besværligt og dyrt det er. Derfor synes jeg, at det nye klagenævn er en stor landvinding«, siger ministeren.
Bakkes op af center
Samme holdning har Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, DRC. Centret har flere gange kritiseret, at Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling har haft mindre kompetence end Ligestillingsnævnet. For eksempel kan klagekomitéen ikke tilkende godtgørelser eller føre sager ved domstolene.
»Vi er meget glade, og Ligestillingsnævnet er det helt rigtige forbillede«, siger jurist Line Bøgsted fra DRC.
I frustration over de dårlige klagemuligheder er DRC netop begyndt at sende sager om forskelsbehandling af kvinder med tørklæde til Ligestillingsnævnet.
»Nu skærer vi igennem og får vi et effektivt klagenævn. Det skal ikke være sådan, at man som muslimsk kvinde skal overveje, hvor man skal gå hen, hvis man føler sig diskrimineret«, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).
»Forhåbentlig skaber det nye klagenævn også mere synlighed og kan have en præventiv virkning. Det er et klart signal om, at vi ikke vil have diskrimination«, siger hun.
DF er skeptisk Dansk Folkeparti minder dog regeringen om, at den lovede at holde sig på »laveste fællesnævner«, da Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet for at leve op til et EU-direktiv. Det skete, efter at den netop tiltrådte regering i begyndelsen af 2002 havde nedlagt Nævnet for Etnisk Ligestilling i en stor udrensning i råd og nævn. »Vi er skeptiske over for at give flere muskler til de etniske ligestillingsaktiviteter og den politiske korrekthed, der ligger i det«, siger DF-næstformand Peter Skaarup. Ældre Sagen hilser det nye initiativ velkommen. Hidtil har der ingen særlig klagemulighed været, hvis man føler sig diskrimineret på grund af alder. Det samme gælder forskelsbehandling på grund af handikap, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning.
