Det får ingen konsekvenser for Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen, at hun har kritiseret den seneste tids mange eksklusioner i partiet. Pia Kristensen slipper med en advarsel, siger DFs gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, der i morges indkaldte Pia Kristensen til et møde om hendes kritik og krav om en undersøgelse af eksklusionerne. »Det er ikke en god ide at gå i pressen med interne forhold, og det har jeg haft lejlighed til at fortælle Pia Kristensen«, sagde Kristian Thulesen Dahl inden et møde i folketingsgruppen i formiddag. »Det er mit indtryk, at Pia Kristensen er enig«, sagde Thulesen Dahl, der ikke ville uddybe, hvad han havde sagt til Pia Kristensen. Pia Kristensen:Ingen kommentarer Pia Kristensen selv havde inden gruppemødet ingen kommentarer til den kritik, som hun giver udtryk for i Politiken i dag. På gruppemødet skulle folketingsgruppen diskutere balladen i partiet, som også har fået Søren Krarup til at rykke ud med opbakning til en af de ekskluderede fra Sønderjylland, hvor Krarup er valgt. Thulesen Dahl afviser af holde hånden over Pia Kristensen Kristian Thulesen Dahl afviser, at partitoppen holder hånden over folketingsmedlemmer, som udtrykker samme kritik, som har kostet flere lokale DFere deres medlemskab. »Det afgørende for, om vi skal ekskludere et medlem er, om vi tror, at vedkommende ikke vil indordne sig under de vilkår, der er i Dansk Folkeparti, og det er mit indtryk, at det vil Pia Kristensen«, siger Thulesen Dahl. »Det bygger på en helhedsvurdering fra vores side, om vi tror på, at et medlem står til at redde. Men tror vi på det, så har vi ikke noget ønske om at smide folk ud«. Partiformand Pia Kjærsgaard ville ikke kommentere balladen inden gruppemødet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme