Khader om Fogh: hykleri så det batter

Naser Khader var en af statsministerens nærmeste allierede under krisen som følge af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Nu mener han, at Fogh fører hyklerisk politik i Irak.
Naser Khader var en af statsministerens nærmeste allierede under krisen som følge af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Nu mener han, at Fogh fører hyklerisk politik i Irak.
Lyt til artiklen

Et halvt år efter krisen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger vender de radikales udenrigsordfører, Naser Khader, nu ryggen til statsministeren.

Khader beskylder Anders Fogh Rasmussen (V) for ikke at værne tilstrækkeligt om ytringsfriheden. Helt konkret peger den radikale politiker på, at det irakiske parlament for nylig har indført love, der begrænser ytringsfriheden for journalister og meningsdannere, uden at statsministeren har løftet et øjenbryn. »I sin åbningstale priste statsministeren de frie valg, som har været afholdt i Irak. Og han sagde, at vi er der med vores soldater for at beskytte demokratiet. Men han glemte at fortælle, at irakere, der laver grin med ministre og embedsmænd med den ny lov, kan få op til syv års fængsel. Og det er altså hykleri, så det batter«, siger Naser Khader. Under den store Muhammedkrise var Khader en af statsministerens tætteste allierede og var som en af landets mest populære politikere med til at legitimere Foghs hårde kurs over for de muslimske lande, som kritiserede Danmark. Men nu siger Khader stop: »Hvis man kæmper for ytringsfrihed i Danmark, bør man også gøre det i Irak«, siger den radikale politiker, der er »skuffet over«, at Fogh ikke offentligt har taget afstand fra, at den irakiske regering blandt andet har lukket flere arabiske satellitkanaler i landet på grund af deres kritiske dækning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her