Gymnasieeleverne går trange tider i møde og kan se frem propfyldte klasser i iskolde lokaler. Ifølge Gymnasieskolernes Rektorforening mangler der mere end 130 millioner kroner til næste år. De foreløbige budgetter viser et underskud på 1,5 - 2 millioner kroner per gymnasium.
Når amterne nedlægges til årsskiftet, skal gymnasierne nemlig selv overtage en lang række administrationsopgaver. Men det har de ikke fået de lovede penge til. »Man er ved at sænke de danske gymnasier. Vi må ikke spare på, hverken undervisningstimer eller lærerløn, som bliver reguleret. Den eneste måde vi kan finde de penge på er ved at lukke for varmen, spare på IT og lade være med at købe bøger, og sådan kan man jo ikke drive skole«, siger formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman. 35 elever pr. klasse Han forudser også stigende klassekvotienter på op til 35 elever – noget som både elever og lærere advarede om kunne blive konsekvensen af, at gymnasierne fra næste år skal være selvejende ligesom handelsskoler og tekniske skoler er. Rektorforeningen kalder det et brud på de løfter, regeringen har givet gymnasierne, da det blev vedtaget, at de skulle være selvejende fra 2007. De får opbakning fra både Enhedslisten og Socialdemokraterne. »Hvis rektorforeningens tal har noget på sig, er der tale om meget dramatiske nedskæringer. Set i lyset af, at de senere år har været præget af stigende klassekvotienter, virker det komplet hovedløst, hvis gymnasierne skal til at gennemføre så store nedskæringer. Det er også et klokkeklart løftebrud. Regeringen har lovet udgiftsneutralitet i forbindelse med overgangen til selveje«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (Endl.) 'Helt uacceptabelt' Socialdemokraterne kræve en forklaring fra regeringen og vil indkalde undervisningsminister Bertel Haarder (V) til et møde. »Det er helt uacceptabelt, hvis regeringen snyder med økonomien i forhold til gymnasierne. Det er klokkeklart, at skiftet fra amtet til selveje skal være neutralt«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Rektorforeningen bad allerede Bertel Haarder om en forklaring for 14 dage siden, da de så udkastet til næste års finanslov, men de har intet hørt. »Vi kan jo ikke sidde og vente på, at ministeren sejler rundt og krydser ækvator, og finansloven så bliver klappet sammen imens. Det er derfor, at vi råber om hjælp«, siger Peter Kuhlman. Ingen spareøvelse Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard lover dog at se på sagen. »Det skal vi have fundet en løsning på. Det er den samme diskussion som til kommunerne, at de skal fuldt ud kompenseres for udgifterne. Jeg synes, at det er naturligt, hvis ministeren indkalder til møde og vi får få en grundig gennemgang af det«, siger hun og henviser til, at det er jo ikke en spareøvelse, at gøre gymnasierne selvejende, men alene en »forvaltningsøvelse«.
