Under Roskilde Lufthavn ligger en del af Danmarks vigtigste drikkevandsreservoir, der blandt andet forsyner hovedstadsområdet med rent vand. Men mellem lufthavnsområdet og drikkevandet er der morænelerjord fyldt med små sprækker, som flybrændstof hurtigt kan sive igennem. Derfor kan det ifølge eksperter i vandforurening gå galt, hvis politikerne i Hovedstadens Udviklingsråd i morgen siger ja til en kraftig udvidelse af Roskilde Lufthavn. Ikke mindst fordi Storkøbenhavn i forvejen har problemer med at skaffe nok rent drikkevand. »Placeringen af en potentiel forurenende virksomhed her er stærkt betænkelig«, siger Knud Erik Klint, geolog og seniorforsker på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS.
»Vi snakker dage«
Han bakkes op af lektor i miljøkemi Bjarne W. Strobel fra Landbohøjskolen, lektor Peter Kjeldsen fra Danmarks Tekniske Universitets Institut for Miljø & Ressourcer og projektleder, geolog og projektleder Peter Jørgensen fra virksomheden Geo.
»Når underjorden i området er fyldt med sprækker i lerlagene, kan transport af forurening gå meget hurtigt – vi taler få dage – ved kraftig regn som for eksempel her i august 2006 eller i en almindelig vintermåned«, siger Bjarne W. Strobel fra Landbohøjskolen.
Knud Erik Klint fra GEUS bor selv i Roskilde, men i den nordlige del og bliver dermed ikke direkte påvirket af en eventuel udvidelse af lufthavnen. Han har brugt sin viden fra 13 års forskning i forurening af drikkevand til som privatperson at skrive en indsigelse mod planerne til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR).
Knud Erik Klint mener, at den miljøvurdering af risikoen for drikkevandet, som HUR baserer sig på, bygger på ufuldstændige modelberegninger. Han fremhæver, at Roskilde Amt selv karakteriserer området som sårbart/meget sårbart i drikkevandssammenhæng. Og han sætter et stort spørgsmålstegn ved miljøvurderingens påstand om, at det kun tager mellem et halvt og fem år at nedbryde flybrændstof i jorden, og at der derfor ikke er fare for grundvandet.
Frisk olie efter 40 år
Klint har international erfaring med at rense op efter flybrændstof-forureninger, nogle af dem er mere end 40 år gamle og stadig friske, blandt andet fordi der ikke kan trænge nok ilt ned til, at oliestofferne bliver nedbrudt.
Desuden har HUR’s miljøvurdering selv konstateret, at der allerede ligger mindre forurening fra cirka halvdelen af de steder i den nuværende lufthavn, der er undersøgt. Det kan blive meget værre med kraftigt øgede trafikmængder.
»Lufthavne hører til nogle af de mest forurenende virksomheder i verden, og al dokumentation viser, at spild som følge af menneskelige fejl og uheld ikke kan undgås. Derudover er det problematisk, at rapporten helt negligerer risikoen for havari og deraf følgende kraftig forurening«, siger Knud Erik Klint.
De andre vandeksperter undrer sig også over, at miljøvurderingen afviser risiko for drikkevandet.
»Der er tale om væsentlige mangler i miljøvurderingen«, siger Peter Kjeldsen fra DTU.
Geolog Peter Jørgensen fra Geo forstår ikke, hvorfor HUR tilsyneladende sidder indsigelsen overhørig.
»Medmindre HUR fuldstændig kan afvise Klints pointer, bør man iværksætte en grundig, uvildig undersøgelse af risikoen for drikkevandet«, mener Peter Jørgensen, der gennem mere end 20 år har forsket i sprækker i drikkevandslokaliteter.
Tæt belægning og overvågning
HUR er tidligere blevet kritiseret for i miljøvurderingen af lufthavnen ikke at undersøge de helbredsmæssige påvirkninger af den øgede støj – en mangel, der blev erkendt i rapporten.
Tilsvarende indrømmer HUR i sit høringsnotat til politikerne, »at grundvandsmodellen ikke beskriver de geologiske forhold optimalt«. Alligevel mener embedsmændene, at hverken Klints eller de øvrige 579 høringssvar har givet væsentlige nye oplysninger.
»De miljømæssige konsekvenser af øget beflyvning må anses for acceptable«, og »samlet set indstiller administrationen, at regionplantillæg vedtages«, skriver embedsmændene i notatet.
Afdelingschef i HUR Steen Pedersen understreger, at man skam har forholdt sig til Klints indsigelse om drikkevandsproblematik.
Men man har vurderet, at det er nok, at HUR i samarbejde med grundvandseksperterne i Roskilde Amt har stillet en række krav til, hvad der skal gøres for at forhindre, at forureningen trænger ned, for eksempel særlig tætte belægninger, hvor fly og køretøjer tankes op.
Knud Erik Klint mener dog ikke, at kravene er nok til at sikre sig imod forurening og efterlyser faglig dokumentation for, at det skulle være tilfældet.
HUR’s Steen Pedersen siger, at man »fjerner så meget af risikoen som overhovedet muligt«.
»Og der vil blive lavet boringer, så man undervejs kan overvåge og gribe ind, hvis der sker uønsket ændring i vandkvaliteten«.
Men eksperterne siger, at det er meget svært at kontrollere, hvor sådan en forurening løber hen. Og boringerne kan jo ikke forhindre den kraftige forurening, der vil ske ved et pludseligt havari.
»Jeg kan kun sige, at vi er ganske trygge ved denne model. Udvidelsen vil efter vores opfattelse ikke give anledning til betydende grundvandsforurening«, siger Steen Pedersen.
