Patient lå spændt fast i 264 døgn

Brugen af bælte og remme til at fastspænde psykisk syge mennesker stiger igen. Den nationale handlingsplan, der skulle begrænse antallet af bæltefikseringer på de psykiatriske afdelinger, har tilsyneladende kun hjulpet kortvarigt. Efter et markant fald i brugen af bæltefikseringer i 2004 steg anvendelsen igen markant i 2005. En patient lå samlet fastspændt i 264 døgn, hvilket er den længste periode i de fem år, det er blevet opgjort. Samlet set er anvendelsen af tvang på de psykiatriske afdelinger stigende. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens nye opgørelse over brugen af tvang på de psykiatriske afdelinger. 5.982 gange tog læger og personale bæltet i brug mod en psykiatrisk patient i 2005. Det var en stigning på 14 procent, efter at det året før var lykkedes at nedbringe antallet af bæltefikseringer med 23 procent. »Bælte er nødværge« »Det er en dybt ulykkelig udvikling«, siger overlæge Poul Videbech, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. »Ingen kan lide bælter. Det er jo ikke behandling. Det er nødværge«. Den danske praksis med mange og lange bæltefikseringer af psykiatriske patienter er gennem flere år blevet udsat for skarp kritik. I 2002 skrev Europarådets Komite til forebyggelse af tortur i en rapport om den danske tradition med langvarige bæltefikseringer: »At anvende midler til fysisk tvang mod psykiatriske patienter i dagevis kan ikke have nogen medicinsk berettigelse og er efter komiteens opfattelse ensbetydende med mishandling«. De psykiatriske patientklagenævn underkender i stigende omfang bæltefikseringer, som patienter klager over, og i et enkelt tilfælde er det lykkedes for en patient at få erstatning ved domstolene for en ulovlig bæltefiksering. På den baggrund fik Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med amterne og Sundhedsstyrelsen i 2004 sat gang i et nationalt projekt, der skulle nedbringe brugen af tvang. Resultatet var tydeligt efter det første år, hvor antallet af bæltefikseringer faldt fra 6.859 til 5.262. Det viste sig blandt andet, at mange bæltefikseringer kunne undgås, hvis personalet talte med patienterne om, hvordan man kunne forhindre dem. Personale og patienter havde også gode erfaringer med at tale sammen efter tvangsindgrebet for dermed at lære af den ulykkelige situation. Permanent fokus Århus Amt er et af de steder i landet, hvor stigningen i brugen af bæltefikseringer er størst. Fra 2004 til 2005 blev antallet øget med 35 procent, efter at antallet ellers var blevet nedbragt markant i 2004. »Dengang brystede vi os af, at det var fordi vi havde sat fokus på problemet. Det har vi stadig, men udviklingen er ikke god. Det er især de afdelinger, der lå lavt i brugen af tvang, som nu ser en stigning«, siger amtets psykiatrichef Villads Villadsen. Han mener, at det var godt, at der blev igangsat et nationalt projekt – gennembrudsprojektet – til nedbringelse af tvang. »Men hvis der ikke er permanent fokus på problemet, så kommer tingene til at skride. Ikke af ond vilje, men fordi der skal være nogle standarder, man skal følge«. En psykisk syg person må kun bæltefikseres, hvis patienten er til fare for sig selv eller andre eller udøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.