Forbrugerne skal i fremtiden kunne klikke sig ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside og uge for uge følge med i, hvor meget af kyllingekødet i køledisken der er inficeret med bakterien campylobacter.
Det skal give forbrugerne detaljeret viden om risikoen for at få feber og diarré. Fødevarestyrelsen indgik for tre år siden en frivillig aftale med kødbranchen om campylobacter. Rose Poultry og Danpo – de dominerende fjerkræslagterier – lovede at sortere de smittede kyllingeflokke fra på slagteriet og bruge dem til frosne varer. Minusgrader slår nemlig de fleste campylobacter ihjel. Slagterierne skulle »så vidt muligt« bruge smittefrie kyllinger til ferske varer. De sender løbende tal for sorteringen til Fødevarestyrelsen. Flest bakterier i sensommeren Tallene viser f.eks., at bakterien har bedst betingelser i naturen under sensommerens høje temperaturer. I denne periode er der campylobacter i mere end halvdelen af kyllingeflokkene. Samlet set er hver femte danske kylling inficeret med campylobacter. Og der er »rum til forbedring«, vurderer kontorchef Karin Breck fra Fødevarestyrelsen. »Vi vil gerne lægge tallene for sortering frem for at lægge pres på branchen. Erfaringerne fra blandt andet smiley-ordningen viser, at offentliggørelse af kontrolresultater kan virke præventivt«, siger hun. Til trods for at campylobacter er årsag til omtrent dobbelt så mange sygdomstilfælde som salmonella, så har opmærksomheden især koncentreret sig om salmonella. Det er der flere forklaringer på. For det første har salmonella været kendt i mere end 100 år, mens campylobacter først blev opdaget i 1980’erne. For det andet har det vist sig, at salmonella er lettere at nedkæmpe. Den går i arv fra dyr til dyr og kan derfor bremses, mens campylobacter findes overalt i naturen. Og når først én kylling i en flok er smittet, går der ikke længe, før hele flokken bærer bakterien.
