Rolighed: Læger og amter har størst ansvar

De enkelte læger og hospitaler og dernæst amterne bærer hovedansvaret for, at kræftpatienter ikke får den lovede behandling inden for fire uger, siger Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse og tidligere sundhedsminister. Læger, hospitaler og amter er forpligtede til at behandle eller finde behandling andre steder. Men det er besværligt at skulle finde ledig strålekapacitet på andre hospitaler i Danmark eller i udlandet – og dertil kommer al besværet med at flytte patienterne. »Hovedansvaret ligger på det enkelte sygehus og amt, hvor det går galt. Og det kan hænge sammen med, at lægerne synes, at det er bøvlet at finde en ledig plads til patienterne. Masser af papirer skal samles sammen og journalen skal oversendes. Det er forbundet med bøvl. Det er ikke bare en togbillet«, siger Rolighed. Det var ham, der i sin tid lavede loven om behandlingsgarantier for kræft sammen med daværende amtsformand Kresten Philipsen (V). Og Arne Rolighed mener, at Sundhedsstyrelsen i den forløbne uge har været udsat for en »hetz«, som overser, at amterne bærer den største del af skylden for, at kræftgarantien ikke bliver overholdt. Han henviser til, at der har været ledig kapacitet på Aalborg Sygehus langt det meste af tiden, men at hverken læger eller amter har henvist patienter dertil. Amter afviser kritik »Når tingene går galt, så hænger det sammen med, at man ude i de enkelte afdelinger ikke er præcise i sin information til de enkelte patienter. Så sent som i går, så jeg et brev, hvor en patient fik en tid ud over de fire uger, uden at det stod, at du kan komme til Aalborg. Så der er nogen der har snorkboblet i timen«, siger han – og kommer dermed den nu afgåede direktør for Sundhedsstyrelsen Jens Kristian Gøtrik til undsætning. Gøtrik har hele tiden fastholdt, at det var amternes ansvar. Formanden for de danske regioner – afløseren for amterne, Bent Hansen (S) afviser derimod lodret kritikken. »Patienter som skal vente mere end fire uger f.eks. i Århus, får skriftligt oplyst, at der er ledige pladser i Ålborg. Det samme er tilfældet i Vejle og Odense, så det er simpelthen sludder og uvidenhed fra en tidligere sundhedsminister, som måske er bange for at komme i klemme selv«, siger Bent Hansen. Men hvorfor henviser Herlev patienter til Sundhedsstyrelsen, hvis der er plads i Aalborg? »Herlev er gået frem fuldstændig efter reglerne, men det at tro, at meget syge kræftpatienter vil tage til Aalborg, sådan er virkeligheden ikke. Der er ledig behandling tættere på. Man kan ikke være bekendt at henvise til Aalborg«, siger han. Men så er det jo Herlevs opgave at finde behandling tættere på? »Ja, men kan de ikke det, så er Sundhedsstyrelsen bagstopper«, siger Bent Hansen. Styrelse har »sovet i timen« Arne Rolighed bekræfter, at Sundhedsstyrelsen blev bagstopper ifølge loven fra 2001. De har pligt til at hjælpe patienter, når hospitaler og amterne har prøvet. Og han mener også, at Sundhedsstyrelsen har »sovet i timen« og aktivt burde have gået ind og fundet ledige pladser. Hvorfor siger du så, at Sundhedsstyrelsen er udsat for en hetz? »Ud fra den ånd, som loven er lavet i, synes jeg, at der er for meget fokus på den centrale myndighed. Måske skulle man sætte mere fokus på de seks steder, hvor strålebehandlingen gives. Det er her, der er ansvaret for at behandle, her er ansvaret for at give ordentligt information og her er ansvaret for at sende videre«, siger Rolighed. Men Sundhedsstyrelsen siger jo, at de ikke kan gøre mere, når amterne har gjort, hvad de skulle. Kritikken går jo på, at Sundhedsstyrelsen ikke selv har gjort noget? »Ja, jeg synes også de har været passive. Hovedansvaret er ved kræftafdelingerne, men Sundhedsstyrelsen har også sovet i timen, for de har ikke været aktive nok«, siger Rolighed. Hvad går galt? »Fordi Politikens journalister har haft meget fokus på at skyde skylden på Sundhedsstyrelsen og regeringen. Hvis man gider at lave research, finder man ud af, at der gennem årene har været adgang til behandling både i Aalborg og Vejle inden for behandlingsgarantien«. Hvorfor har vi så de problemer? »Det kan hænge sammen med, at lægerne synes, at det er bøvlet at finde en ledig plads«. På trods af de gentagne problemer med behandlingsgarantien, kalder Arne Rolighed alligevel loven en succes. Og henviser til, at behandlingen af kræft er mere end fordoblet med mere end 20.000 strålebehandlinger om året, og at ventetiden er nedsat drastisk. »Loven har været en kanonsucces. Den er klar i sit budskab, den er nem at kommunikere til patient og til læger og der har været en politisk villighed til at ville den«, siger Arne Rolighed. Han mener også, at der er afsat penge nok til at behandle kræft, men det kniber med at uddanne tilstrækkeligt med special sygeplejersker. »Vi får kolossal opbakning, og får stort set de penge, vi beder om til kræft, så penge er ikke et problem, men det er i selve håndteringen, at systemet svigtet«.