Omkring 100.000 rengøringsfolk, renovationsarbejdere, gartnere, chauffører og andre ansatte risikerer med få års mellemrum en såkaldt ’sikkerhedsopsigelse’. De arbejder i job, som f.eks. kommuner har udbudt på kontrakter, der med få års mellemrum skal genudbydes. I månederne inden en sådan ny udbudsrunde bliver medarbejderne opsagt, så arbejdsgiveren er frit stillet, hvis han ikke genvinder kontrakten. Tallet stiger formentlig Der findes ikke nogen opgørelse over, hvor mange der hvert år bliver ’sikkerhedsfyret’, men det drejer sig formentlig om tusinder. Og tallet vil formentlig stige de kommende år, fordi kommunerne har aftalt med regeringen, at der i fremtiden skal udliciteres endnu flere opgaver. I 2005 var omkring 20 procent af alle kommunale opgaver sendt i udbud, men tyngdepunktet ligger på miljø- og teknikområdet, hvor op mod 40 procent af opgaverne er udliciteret. Frem til 2010 skal 25 procent af opgaverne i gennemsnit være udliciteret. 3F tabte sag 3F tabte tidligere i år en sag mod ISS i arbejdsretten, der sagde god for, at en gruppe rengøringsfolk blev fyret op til et kontraktudløb. »Det er en dybt problematisk afgørelse. Intentionerne i EU’s regler har hele tiden været, at medarbejderne ikke skulle leve i usikkerhed på grund af licitationer«, siger Helle Sønderskov Sørensen. Forbundet har arbejdet på at få ændret lovgivningen. »Rengøring bliver typisk sendt i udbud hvert andet år, så medarbejderne må leve i nærmest konstant usikkerhed. Det er nødvendigt med en lovændring, der siger, at medarbejderne følger med over til den nye arbejdsgiver. Så er der ingen, som bliver fyret på grund af licitationer«, siger Helle Sønderskov Sørensen. Arbejdsgiverorganisationen HTS-A, som organiserer mange af de virksomheder, der lever af kontrakter med det offentlige, vil ikke have loven ændret. »Virksomhederne bliver drevet på marginalen, så der er ikke råd til at have folk ansat, hvis man ingen vished har for at vinde opgaven. Hvis et firma mister en opgave, så svarer det sådan set til, at en virksomhed lukker en afdeling. I det tilfælde mister folk jo også deres job«, siger afdelingschef Peter Stenholm fra HTS-A. Kommunerne kan stille krav om, at virksomhedsoverdragelsesloven skal bruges i forbindelse med udbud, men som hovedregel ser kommunerne bort fra den mulighed. Det kan nemlig gøre kontrakterne dyrere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























