Sagen handler om journalisten og forfatteren Jørgen Dragsdahl, som er blevet beskyldt for at være agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB under den kolde krig. Beskyldningerne blev fremsat af historiker og professor Bent Jensen i søndagens udgave af Jyllands-Posten. Tavshedserklæring Nu undersøger PET, om Bent Jensen har overtrådt den tavshedserklæring, som han i sin tid underskrev for at få adgang til papirerne. Men Dansk Folkepartis udlændingeordfører Jesper Langballe mener ikke, at der er noget at komme efter. Vanvittigt »PET’s vurdering behøver slet ikke at være rigtig, og PET skal slet ikke blande sig i den fri forskning. Det ville svare til at man gik efter journalister, der gravede ubehageligheder frem. Det er fuldstændig vanvittigt«, siger han. Jesper Langballe understreger, at han udtaler sig som »borger og ikke vil gøre sig til dommer over sagen«. Derfor mener han, at det i sidste ende »må være op til justitsministeren som øverste myndighed at afklare, hvem der har ret«. Vandt retssag Jørgen Dragsdahl har tidligere vundet en retssag over Ekstra Bladet, som også beskyldte ham for at være KGB-agent. Men det skræmmer ikke Langballe: »Bent Jensen har blot gjort sit arbejde og nu bliver han udsat for en uværdig jagt, siger han«. Dansk Folkeparti har for nyligt støttet et nyt koldkrigscenter med 10 millioner kroner på finansloven. Det skal netop ledes af Bent Jensen. Partiet var nemlig ikke tilfredse med konklusionerne i en stort anlagt undersøgelse af den kolde krig, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) foretog sidste år. Undrer sig over DIIS »Jeg undrer mig faktisk over, at DIIS ikke har brugt de samme dokumenter«, siger Langballe. Dragsdahl har selv kaldt Bent Jensens beskyldninger for et »hævntogt« og sagt, at historikeren misbruger og forvansker oplysningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























