Kræftplan vil halte bagud i årevis

Danske kræftpatienter må indstille sig på, at de i flere år fremover må tage til udlandet, hvis de vil være sikre på at få strålebehandling inden for den maksimale ventetid på fire uger. Med de planer, som regionerne har lagt, vil der i 2010 ligesom i dag mangle 10 strålekanoner, for at de danske sygehuse kan tilbyde alle danske kræftpatienter strålebehandling til tiden. Det fremgår af de udbygningsplaner, som regionerne har indsendt til Sundhedsstyrelsen, og som embedsmænd og læger i øjeblikket er ved at gennemgå. »Jeg kan se, at vi har nogle problematiske år foran os«, siger Sundhedsstyrelsens konstituerede chef, Else Smith. »Vi må nu prøve at se, om vi kan få forbedret arbejdsgangene og forbedret planlægningen, så vi sikrer, at man hele tiden har gang i apparaturet. Og måske vil vores gennemgang vise, at vi skal planlægge yderligere udbygning«. 37 strålekanoner Der findes i dag 37 strålekanoner på de danske sygehuse. Tallet skulle efter de kræftplaner, som er udarbejdet af regeringens Kræftstyregruppe, have været 47. Sygehusene har planer om at udbygge strålebehandlingen, så antallet af strålekanoner i 2010 vil være steget til 55. Men da antallet af patienter stiger, vil behovet for behandlinger til den tid være steget så meget, at der skal 65 strålekanoner til at opfylde det, med den produktion, som maskinerne har i dag. Kun hvis det lykkes for sygehusene at få apparaterne til at yde ca. 20 procent flere behandlinger, vil Danmark selv kunne opfylde behandlingsbehovet. Efterslæbet er opstået, fordi amterne – som omtalt i Politiken i går – ikke har fulgt anbefalingerne i de to nationale kræftplaner, selv om regeringen og Folketinget har givet amterne penge til indkøb af det nye apparatur. Amterne har i stedet brugt pengene til andre formål. De nye regioner i 'skæbnestund' De nye regioner, der driver sygehusene, står derfor i en »skæbnestund«, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han forventer, at de nye regioner i løbet af dette årti vil kunne tilbyde strålebehandling til alle kræftpatienter. »Kommer det ikke til at fungere, så er der jo kun ét logisk skridt tilbage, og det er selvfølgelig et statsdrevet sundhedsvæsen«, siger sundhedsministeren, der dog ikke håber, det ender med en nedlæggelse af regionerne. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Birthe Skaarup, vil have et møde med sundhedsministeren i denne uge. »Det her er ikke godt nok«, siger Birthe Skaarup. »Nu må vi finde ud af, om regionerne kan klare opgaven. Hvis regionerne ikke kan finde ud af det, må der andre ting til«. Ingen kender behovet Behovet for strålebehandling vokser år for år, både fordi der kommer flere kræftpatienter, og fordi det bliver muligt at behandle flere sygdomme med stråleterapi. Sundhedsstyrelsen har ikke overblik over, hvor stort behovet vil være efter 2010. Der bør derfor snarest udarbejdes en fremskrivning af, hvor stort behovet for behandling vil være i årene derefter, påpegede styrelsen i en redegørelse i november sidste år. Udenlandske sugehuse Styrelsen og regionerne har indgået aftaler med en række sygehuse i Sverige, Norge og Tyskland om at modtage 700-800 kræftpatienter om året til strålebehandling. Samtidig undersøges muligheden for at indgå nye aftaler med sygehuse i Amsterdam, Berlin og Hamburg. Det bliver især patienter med brystkræft og prostatakræft, der vil få at vide, at de må rejse til udlandet, hvis de ønsker behandling inden for de fire uger, som er sat som maksimal ventetid i regeringens behandlingsgaranti.