I 2010 vil de danske sygehuse have det antal strålekanoner, der skal til for at sikre, at alle kræftpatienter kan få strålebehandling inden for de fire uger, som regeringen og Folketinget har sat som den maksimale ventetid. Det lover formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), efter at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går truede med at nedlægge regionerne, hvis de ikke løser opgaven. Med de nuværende planer vil sygehusene i 2010 råde over 55-56 strålekanoner, fremgår det af de planer, som de regionale kræftcentre har indsendt til Sundhedsstyrelsen sidste år. Lover mere kapacitet Det vil ud fra det antal behandlinger, som maskinerne yder i dag, være 9-10 strålekanoner for lidt. Og dermed er der lagt op til fortsat lange ventetider for kræftpatienter, som det har været tilfældet, siden den første kræftplan blev udarbejdet i 2000.
Men sådan kommer det ikke til at gå, lover Bent Hansen. »Der skal være den kapacitet, der er behov for, så vi kan dække behovet internt i Danmark«, siger han. »De tal, der ligger, er baseret på de tidligere amters vurdering. I Hovedstadsregionen foreligger der for eksempel ikke nogen særlige udbygningsplaner i 2009 og 2010, og det er den planlægning, der skal foregå i den kommende tid. Det er foreløbige tal, der er lagt frem. Derfor sætter man et embedsmandsarbejde i gang for at vurdere det samlede behov«. Hvorfor har I ikke lagt den plan for lang tid siden? Behovet har jo været kendt i mange år? »Fordi regionerne har eksisteret i halvanden måned. Og de tal, der er lagt frem, er baseret på foreløbige indmeldinger. Der er ingen tvivl om, at hvis resultatet bliver, at der er brug for 70 strålekanoner, så bliver der anskaffet 70 strålekanoner. Sådan er det. Vi har sagt, at det danske behov skal dækkes i Danmark. Og hvis den faglige vurdering ender med at sige 70 eller 75, så er det det tal«. Ikke et spørgsmål om penge Har I penge til det? »Der bliver anskaffet det antal, der skal anskaffes. Og man kan jo også se af udmeldingen fra ministerens side, at det ikke er økonomien, der er interessant«. En anden mulighed kunne jo være at få maskinerne til at køre mere effektivt, så der ydes flere behandlinger per maskine. Hvad har I gjort for det, for det ser ikke ud til at være sket hidtil? »Jeg vil gerne have afprøvet den påstand, hvis du tager rundt på strålecentrene«. Vil det sige, at du mener, at I har gjort, hvad der skulle gøres? »Nej, det tror jeg aldrig, man har. Der er et arbejde i gang, hvor man undersøger effektiviteten på de nuværende strålecentre og sammenligner med udlandet, så man kan se, om det foregår effektivt nok. Det er ikke ineffektivt, det, der foregår i Danmark, men det kan altid blive bedre. Det er jeg heller ikke i tvivl om«. Ministeren truer med at lukke regionerne, hvis I ikke har løst problemet i 2010. Hvad siger du til det? »Jeg vil sige: Vis mig det statslige sundhedsvæsen, som fungerer mere effektivt end det danske. Det findes ikke. Der er ingen, der har styret både den faglige og økonomiske udvikling så stramt som i Danmark. Vi har i de sidste 30 år haft halvdelen af den økonomiske vækst, som man har haft i sammenlignelige lande. Og det er det, der rammer os nu. Så kan man selvfølgelig lade staten overtage, men et statsligt bureaukrati, der skal sidde og afgøre hver eneste lille ting, der skal ændres i Esbjerg eller på Bornholm, er der ingen – ud over nogle københavnere – der tror vil være mere effektivt. Så vil vi komme nærmere det amerikanske system, og så siger jeg held og lykke på rejsen«. Garanti for at problemet bliver løst Men igen: Hvad vil du sige, hvis I ikke har løst problemet i 2010? »Jamen, vi har løst problemet i 2010. Vi har skaffet det nødvendige antal strålekanoner. Og så går jeg ud fra, at staten sørger for, at der er personale til dem, for det er statens ansvar at uddanne personale«. Kan I gøre det uden at bede om ekstra penge? »Hvis vi kan købe dem uden at betale for dem, skal vi ikke have ekstra penge. Det vil indgå i vores økonomiske forhandlinger med regeringen. Det er klart«. Så I vil bede om flere penge til det? »Vi vil ikke bede om flere penge. Det vil indgå i de økonomiske forhandlinger«, siger Bent Hansen.
