De politiske lobbyister bør registreres for at sikre mere åbenhed om deres arbejde.
Det mener flere medlemmer af Folketingets øverste ledelse, præsidiet. Også PR-bureauernes egen brancheforening mener, at tiden er moden til at følge den internationale tendens og indføre registrering af lobbyister. Det er en henvendelse fra brancheforeningen, der har sat temaet på dagsordenen i Folketingets ledelse. »Det er vigtigt med åbenhed i et demokrati, og det er vigtigt, at der ikke opstår myter om lobbyismens omfang, udspring og indflydelse. Derfor foreslår vi registrering«, skriver Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder, BPRV, i et brev til præsidiet. Auken er enig Præsidiemedlem Svend Auken (S) er helt enig i behovet for registrering, og han mener også, at der er behov for strammere regler. Han peger på den aktuelle korruptionssag fra Københavns Rådhus som et eksempel: »Det er skandaløst, at man både kan være medlem af Borgerrepræsentationen, og så tjene penge som lobbyist. Det kan folk slet ikke forstå – uanset om der falder dom i den aktuelle sag«. Nye aktører på banen Ønsket om nye regler skyldes især, at der er kommet en række nye aktører i det politiske system. Mens det tidligere især var de store velkendte interesseorganisationer som LO, Dansk Industri og Landbrugsraadet, der gik til politikerne for at pleje deres interesser. »Problemet har ændret karakter. Der er vokset en skov af konsulentvirksomheder op med speciale i at påvirke politikere. Folk der udnytter deres politiske kontakter. Det er et problem, som vi må se lige i øjnene, og det er stigende«, siger præsidiemedlem Niels Helveg Petersen (R). Vender blikket mod USA De nye firmaer ansætter typisk mennesker, som har været ansat i partierne eller som selv har været eller stadig er aktive politikere. Som den hovedmistænkte i NCC-sagen Jesper Schou Hansen (V), der både er BR-medlem og ansat som konsulent i Waterfront, der bl.a. arbejder med politisk lobbyisme. Svend Auken mener, at det skal være forbudt. Han foreslår en »cool-off«-periode efter amerikansk forbillede, så man ikke må arbejde som lobbyist i f.eks. to år, efter at man er stoppet som politiker. Auken foreslår også strammere regler for oplysning om økonomiske bidrag til politisk arbejde, samt et kodeks for lobbyister, så de f.eks. skal oplyse, hvem de er, og hvem de har ansat. »Nye regler kan selvfølgelig komme til at skabe en masse skandaler. Men frem for at vente på skandalen, skal vi tage hånd om det nu«, siger Svend Auken. Andre er imod stramninger Folketingets formand, Christian Mejdahl (V), er ikke tilhænger af strammere regler for lobbyisme eller registrering. »Jeg er umiddelbart betænkelig ved, at vi skal til at lave nye restriktive regler, og jeg ser ikke helt det samme problem som andre«, siger Mejdahl. Samme holdning har DF’s præsidiemedlem Poul Nødgaard og de konservatives Helge Adam Møller. »Det er der ikke behov for. Først og fremmest fordi Danmark er et så veludviklet demokrati. Hvis man spiller urent, bliver det opdaget, og så er straffen hård. Det klarer medierne og vælgerne«, siger Helge Adam Møller, der kalder sådan et lobbyistregister for »et slag i luften«. Før NCC-sagen Brancheforeningens henvendelse er sendt til Folketinget, før NCC-sagen kom frem. Men den sag vil uanset politikernes beslutninger betyde skærpet opmærksomhed i foreningen. »Vi vil fremover reagere meget hurtigt, hvis vi ser noget, som ikke er i orden, og vi vil reagere, også selv om det foregår i firmaer, der ikke er medlem af vores forening«, siger PR-brancheforeningens formand Nils Rasmus Hansen. Særlige regler for lobbyister findes i USA. I Europa er der regler i Tyskland og England og i dele af EU-systemet.
