Dagligt bad til de ældre. 2,7 kvadratmeter til hver folkeskoleelev i klasseværelset.
Muligheden for at dø på enestue. Og fagligt kompetente voksne, der kan hjælpe belastede børn, der skal til samtale hos kommunen om forholdene i hjemmet. Det er en række af de krav, som Ældre Sagen, Danske Skoleelever, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse og Patientforeningen Danmark gerne ser som nationale minimumsstandarder, når regeringen kommer med sit længe ventede udspil til en kvalitetsreform, der skal sikre borgerne den bedst mulige service i landets kommuner. Imod regeringes ønsker Dermed går foreningerne direkte imod regeringen, der ønsker, at fremtidens velfærd skal dikteres af brugerundersøgelser, hvor borgerne giver deres mening til kende, og lægger sig i stedet op ad Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som også vil have minimumsstandarder. »Brugerundersøgelser giver ikke altid et retvisende billede. Vi ser tit, at de ældre roser deres hjemmehjælper. Ikke fordi arbejdet gøres ordentligt, men fordi de har et tæt personligt forhold til hinanden. Vi mener, der skal indføres nogle mindstekrav for, hvad der skal være i orden, for at man kan leve et anstændigt liv«, siger direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup, der får opbakning fra formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk. »I Danmark har man standarder for, hvor meget plads en burhøne har krav på, men ikke hvor meget plads vores børn skal have i en daginstitution. Det kunne vi godt tænke os, der kom nogle regler for, ligesom der findes en lang række andre områder, hvor et minimumskrav ville sikre en eller anden form for standard for borgerne«, siger Peter Albæk. Brugerundersøgelser er problematiske På Christiansborg mener Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, at ønskerne om minimumsstandarder er skudt helt i skoven. Han foretrækker at spørge borgerne direkte. »Jeg synes, det er arrogant at tro, at politikerne på Christiansborg ved, hvad brugerne af den offentlige service har behov for – og det gør man jo med minimumsstandarder. Det mindste, vi kan gøre, er da at spørge folk selv, om de kan lide det, de får. Og hvis de ikke kan, så rette ind efter det«, siger Troels Lund Poulsen. Men det afvises af flere af organisationerne, der mener, at det kun bliver de ressourcestærke, der kommer til orde, hvis det er brugerundersøgelser, der skal sætte standarderne. »Brugerundersøgelser duer ikke, for op mod 70 procent af patienterne er slet ikke i stand til at gennemskue, hvad der er bedst. Demente eller tunge medicinske patienter kan jo ikke overskue en patientundersøgelse«, siger den administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed. Årsmøde i Aalborg Interesseorganisationernes ønske kommer på dagen, hvor Kommunernes Landsforening indleder sit årsmøde i Aalborg.Med flere krav stukket ud fra Christiansborg får kommunerne flere opgaver at forvalte uden selv at have indflydelse på indholdet, men sådan må det være, også selv om det går ud over det kommunale selvstyre, mener Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen. »Hvis kommunerne havde løst opgaven ordentligt, var vi slet ikke gået ind i den her debat. Men vi må bare konstatere, at det ikke er sket, og derfor må vi have nogle fælles nationale normalstandarder svarende til almindelig daglig levevis«, siger Ældre Sagens direktør, som vil have penge med fra statskassen. »Kommunerne må ikke stå alene med regningen. Men samtidig tror jeg, at hvis vi indførte standarder, ville der være ting, der blev billigere. For det ville betyde, at de ansatte helt præcis ville vide, hvad der skulle gøres for at løse deres opgave«, siger Bjarne Hastrup. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har indkaldt en lang række organisationer og fagforeninger til debat om fremtidens velfærd i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens oplæg til en kvalitetsreform, som ventes fremlagt til maj.
