Regeringen har som erklæret mål, at forbrugerne højst skal vente seks måneder på at få deres sag behandlet af Forbrugerklagenævnet. Målet blev formuleret af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for fire år siden, da han præsenterede regeringens reform af forbrugerklageområdet. Kort efter gjorde et enigt Folketing reformen til lov. Men siden da har regeringens egne embedsmænd år efter år skåret ned på kravene til, hvor mange sager Forbrugerklagenævnet skal afslutte årligt, og hvor lang tid en forbruger skal vente på at få behandlet sin sag. Det fremgår af resultatkontrakterne mellem Forbrugerministeriet og Forbrugerstyrelsen for de seneste tre år.
11 måneders ventetid
»Det er en meget alvorlig sag. En ting er, at ministeriet snyder forbrugerne, noget andet er, at ministeriet snyder Folketinget. Vi blev lovet en sagsbehandlingstid på seks måneder, og det var ud fra den forventning, at vi stemte for loven. Så laver ministeriet bagefter sine egne interne skuffemålsætninger i resultatkontrakterne. Det er helt uacceptabelt. Jeg indkalder ministeren i samråd for at få en forklaring«, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Mette Gjerskov.
Sidste år steg den gennemsnitlige ventetid til 11 måneder, og Forbrugerklagenævnet havde ved udgangen af året 2.600 verserende sager, hvoraf en tredjedel var mere end et år gamle.
Den såkaldte resultatkontrakt fastsætter, hvilke opgaver Forbrugerstyrelsen skal udføre for skatteborgernes penge. Styrelsens direktør og ministeriets departementschef skriver under på kontrakten, der gælder for et år.
I 2004 var kravet, at 4.800 sager skulle afsluttes, og at ventetiden højst måtte være seks måneder i gennemsnit. Det stemmer overens med det mål, Bendt Bendtsen formulerede.
Gradvist sænket mål Men året efter blev kravet justeret ned til, at 3.600 sager skulle gøres færdige, og at en sag i gennemsnit skulle afsluttes efter maksimalt 8,5 måneder. Sidste år fik kravet yderligere et nøk nedad. 2.800 klager skulle afgøres, og sagsbehandlingstiden for 80 procent af sagerne skulle være kortere end 8,5 måneder. Resultatet var, at Forbrugerstyrelsen i 2004, 2005 og 2006 afsluttede færre sager, end styrelsen oprettede. Bunken af verserende sager voksede år efter år, og forbrugerne måtte vente længere og længere. Forbrugerstyrelsen oparbejdede en pukkel af sager, der var op til tre år gamle. Sidste år stillede ministeriet krav om, at styrelsen skulle gøre en ekstra indsats for at få de ældste sager afsluttet, forklarer Kåre Clemmesen, kontorchef i den afdeling af Forbrugerministeriet, der står for resultatkontrakterne. Hvorfor krævede ministeriet ikke i resultatkontrakterne for 2005 og 2006, at sagsbehandlingen skulle være højst seks måneder, når det nu er regeringens mål? »Man kan godt have en ambition om, hvor hurtig sagsbehandlingen skal være. Noget andet er, hvad man skriver ind i en resultatkontrakt. Der skal målene være realistiske og passe til virkeligheden«. Har regeringen lovet for meget? »Det, synes jeg, er en for skrap konklusion. Man kan snarere sige, at virkeligheden har overhalet den politiske udmelding, fordi sagerne er blevet mere tidskrævende end ventet«, siger han.
