Forsvarere: PET har misinformeret os

To af forsvarerne i terrorsagen fra Vollsmose hævder, at PET har givet dem falske oplysninger. Kontroversen handler om en episode 15. juni 2006. Den dag blev PET’s kronvidne overfaldet af den terrormistænkte mand AK og et par andre, som mistænkte PET’s kronvidne for at spionere mod dem. Ved moskeen på Ørbækvej i Vollsmose stak de kronvidnet ned ved at bore en skruetrækker ind i benet på ham, så blodet sprøjtede. Sådan lyder i hvert fald den forklaring, PET’s kronvidne selv har givet i terrorsagen. Oveni fundet af sprængstoffer hos de tiltalte, er overfaldet ekstra belastende for de terrormistænkte mænd. Sætter spørgsmålstegn ved overfaldet Men forsvarerne i sagen sætter nu spørgsmålstegn ved, om overfaldet overhovedet har fundet sted. De mener, at PET’s mand i miljøet er utroværdig og har været overivrig for at fortælle PET belastende ting om de tiltalte. Den 16. juni 2006 - dagen efter det blodige overfald - afgav kronvidnet en af sine hyppige briefinger til PET. Men i den rapporten, som PET har skrevet, er det ikke nævnt med et eneste ord, at kronvidnet dagen før skulle være blevet overfaldet af dem, han spionerede mod. Først måneder senere dukkede en udateret rapport om overfaldet op i terrorsagens akter. Det fik forsvarsadvokat Bjørn Elmquist til at skrive og spørge PET, hvornår rapporten om overfaldet var skrevet. Efterretningstjenesten svarede i et brev til forsvarerne, at rapporten blev skrevet 16. juni 2006 - dagen efter overfaldet. Man havde valgt at skrive to forskellige rapporter den dag, lød forklaringen fra PET ifølge forsvarerne. Objektivt usandfærdigt Men det er objektivt usandfærdigt, hævder Bjørn Elmquist, som får støtte af sin forsvarskollega Hugo Steinmetz. I overfaldsrapporten er der nemlig et lille afsnit, hvor PET har overset, at der omtales en episode, som først foregår 17. august 2006. Hugo Steinmetz kalder PET’s usandfærdige oplysning for »dybt pinlig og helt uforklarlig«, mens Bjørn Elmquist frygter, at PET bevidst har opgivet en forkert dato for at dække over vidnets manglende troværdighed. »Det handler om, at civilagentens troværdighed ville lide et alvorligt knæk, hvis det vidste sig, at overfaldet aldrig har fundet sted. Jeg kan ikke forestille mig, at det kan være en fejl af PET, for så skal man være meget skødesløs«, siger han. Da forsvarerne rejste spørgsmålet om PET-rapporten ved første åbne retsmøde i terrorsagen, havde hverken politianklager Jacob Beyer eller dommer Ingrid Terkelsen nogen indvendinger. PET nægter at udtale sig Politiets Efterretningstjeneste vil ikke udtale sig, men henviser til statsadvokat Lise-Lotte Nilas, som har udformet anklageskriftet i terrorsagen: »Jeg er bekendt med, at Bjørn Elmquist har rejst det spørgsmål i retten. Men jeg tror ikke, at man kan udlede, at han har ret i, at forsvarerne har fået falske oplysninger, selv om hverken dommer eller anklager havde indvendinger, da det kom frem i retten. Måske er forholdene omkring rapporten bare ikke ordentligt belyst endnu«, siger hun. Derudover vil Lise-Lotte Nilas ikke kommentere detaljerne omkring rapporter eller overfaldet på det centrale vidne. Hun vil heller ikke sige noget omkring forsvarernes angreb på vidnets manglende troværdighed. Men vidnets troværdighed er selvfølgelig også noget der indgår i statsadvokaturens overvejelser, fortæller Lise-Lotte Nilas: »Vi vurderer vi jo i forbindelse med sådan en sag, hvordan den samlede bevisværdi er. Men det er i sidste ende rettens afgørelse«.