Der lyder en varm velkomst fra den konservative toppolitiker Lene Espersen til det nystiftede parti Ny Alliance. »Det er en god dag for det borgerlige Danmark«, erklærer hun på vej hjem fra et ministerrådsmøde i Bruxelles. »Som konservativ har jeg det sådan, at jo mere konservativ politik, vi kan gennemføre, des bedre. Det er kun godt, at der er kommet flere med på holdet, og at vi får et folketing, der er endnu mere borgerligt, end det er i dag«, siger Lene Espersen til politiken.dk. Væk fra »Rød Stue« Hun ser det nye parti som en forstærkning af den borgerlige blok og glæder sig over Naser Khaders og Anders Samuelsens afsked med Det Radikale Venstre - eller »Rød Stue«, som ministeren kalder det. »Det er udmærket, at to midtersøgende medlemmer af rød stue nu er brudt ud og har valgt at gå i den borgerlige retning. Som konservativ minister glæder det mig, at der kommer flere partier, som vi kan samarbejde med om at gennemføre borgerlig politik«. Skal hente socialdemokraterFrygter du ikke, at Ny Alliance henter vælgere fra De Konservative? »Nej, jeg er overbevist om, at når det kommer til stykket, så kigger vælgerne på, hvilke resultater, der er skabt. Og der er ingen borgerlige partier, der har skabt flere borgerlige resultater end Det Konservative Folkeparti«. Hvor skal de så hente vælgerne? »Jeg tror, der er masser af radikale og socialdemokrater, der heller ikke gider at være på ’rød stue’. De er velkommen i det nye parti, hvis ikke de kommer over til os«. Ikke overrasket Trods den hjertelige velkomst beklager Lene Espersen, at Gitte Seeberg forlader partiet. Hun er en »dygtig politiker, der har gjort det godt«, siger ministeren. Seebergs afsked med partiet kommer dog ikke som den store overraskelse for Lene Espersen: »Jeg er bekendt med, at hun gennem længere tid har haft nogle holdninger, der har afveget en del fra, hvad folketingsgruppen står for. Så det kommer ikke som et chok for mig, at hun har valgt at gå den vej«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























