Regeringen har siden forsommeren 2003 været overbevist om, at der ikke var grundlag for at stille den danske Cuba-fange for en dansk domstol. »De oplysninger, vi har fået frem gennem samtaler og på anden vis, fortæller os, at der kan ikke rejses sag i Danmark. Det meddeler vi så USA«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Holger K. undrer sig Den oplysning er ny for SF's formand Holger K. Nielsen. Han kritiserer regeringen for ikke at have givet ordentlige informationer til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. »Det var først i december måned 2003, at det gik op for mig, at beviserne manglede. Hvis det er blevet sagt før, er det i hvert fald ikke noget, som er blevet videregivet med tilstrækkelig vægt. Det må vi nu undersøge«. Også Enhedslistens Søren Søndergaard siger, at det er nyt for ham, at regeringen i så lang tid har vidst, at der manglede beviser mod Cuba-fangen. 'Mavesur opposition Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, afviser kritikken: »Hvis jeg var oppositionen, ville jeg tjekke, hvad der faktisk er blevet sagt i al fortrolighed på nævnsmøderne. Samtidig mener jeg, at de snart skulle stoppe med den her mavesurhed, bare fordi regeringen har løst sagen på en god og fornuftig måde«. Ifølge Per Stig Møller var manglen på beviser et af de argumenter, regeringen brugte over for USA for at få fangen løsladt. Samtidig siger han, at regeringen blev nødt til at anvende det stille diplomati for at få løst sagen så hurtigt som muligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























