Afghaner vil trække Danmark i retten i fange-sag

Lyt til artiklen

En erstatning på 50.000 kroner for at blive udleveret til overgreb. Det er, hvad en afghansk mand nu kræver af Danmark. For over fem år siden – den 18. marts 2002 – blev Allah og 30 andre afghanske mænd tage til fange af danske elitestyrker i Afghanistan. Ifølge den kontroversielle dokumentarfilm ’Den hemmelige Krig’ blev de 31 afghanere efterfølgende udleveret til amerikanske styrker og mishandlet. Ingen nye beviser For to uger siden modtog staten så en stævning fra en advokat, der repræsenterer en af de 31 afghanere.

Det bekræfter Forsvarsministeriet i en skriftlig udtalelse. »Stævningen indeholder ikke oplysninger, som ikke allerede har været fremme«, lyder det fra kontorchef Peter Alexa med henvisning til dokumentarfilmen. Filmens dokumentation for retten Kontorchefen er sammen med Kammeradvokaten nu gået i gang med at granske stævningen, men den er ikke særlig konkret, siger han. »Der er for eksempel ingen konkrete oplysninger om sagsøger, eller i øvrigt oplysninger, der kan understøtte de i stævningen anførte anbringender«, siger kontorchefen. Den hemmelige krig medførte en voldsom debat. Regeringen skød med skarpt mod DR og dokumentaristen Christopher Guldbrandsen for at bringe udokumenterede påstande frem. Ifølge filmen blev de 31 afghanere udleveret til amerikanske tropper i Kandahar-lejren i Afghanistan. Efterfølgende siger flere af de tilbageholdte, at de blev slået og sparket af amerikanerne. Ifølge Genéve-konventionen må soldater ikke udlevere fanger til andre lande, hvis der er mistanke om mishandling. Skal løfte stor bevisbyrde Professor i folkeret på Københavns Universitet Ole Spiermann finder sagen vanskelig at forholde sig til. Der er nemlig stor forskel mellem selv at mishandle fanger og udlevere dem til mishandling – og så på fremmed grund, siger han. »Sagsøger skal ikke blot løfte en stor bevisbyrde med hensyn til, hvad der faktisk skete hos danskerne og amerikanerne, men også redegøre for ukendte og måske uklare folkeretlige regler«, siger Ole Spiermann til Nyhedsavisen. Byretten har endnu ikke taget stilling til, om der overhovedet kan rejses en sag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her