Svært at håndhæve terrorforbud

Når fredagsbønnen i moskéen er ovre, er traditionen, at muslimer i Danmark og resten af Europa samler ind til nødlidende muslimer rundt om i verden. Men denne indsamling risikerer nu at blive stemplet som terrorstøtte, hvis de indsamlede penge går til den palæstinensiske organisation Hamas, der i Palæstina blandt andet driver hospitaler, skoler og børnehaver. I denne weekend besluttede EU's udenrigsministre at sætte hele Hamas på EU's terrorliste. Hidtil har kun den militære gren af Hamas været på listen. Det har betydet, at man godt måtte støtte Hamas' sociale aktiviteter. Men efter endnu en række selvmordsbomber i Israel udført af den militære gren af Hamas - samt efter pres fra specielt Storbritannien og USA - har EU-landene nu opgivet denne skelnen. Umulig opgave Forsker på Institut for Internationale Studier, Michael Irving Jensen, mener, at EU har sat sig selv på en umulig opgave. Han udgav for nylig bogen 'Hamas i Gazastriben'. »Ingen er i stand til præcist at definere, hvem Hamas er. Dens sociale gren består af formelt selvstændige organisationer. Men de kan have et religiøst grundlag, som minder om Hamas'. Eller de kan omfatte personer, som også sidder eller har siddet i Hamas' ledelse«, siger han. »Hvis alle disse sociale organisationer nu bliver stemplet som terrorstøtter, vil det få meget store konsekvenser. To tredjedele af befolkningen i Gaza lever under fattigdomsgrænsen, og behovet for hjælp er stigende. Dernede vil det føre til mere nød, og herhjemme risikerer klimaet mellem muslimer og resten af samfundet at blive mere uforsonligt«, siger han. »Det er nødvendigt i sidste instans at inddrage Hamas i en fredsslutning, og derfor er det vigtigt at kunne kommunikere med dem. Det bliver svært, hvis man stempler dem som terrorister«, siger Michael Irving Jensen. Ingen kontrol Imam ved Det islamiske Trossamfund Abu Laban siger, at han ikke kontrollerer, om de penge, som bliver samlet ind i hans moske i Københavns nordvestkvarter, går til nogle af Hamas' sociale aktiviteter. »Hver fredag er der fire-fem velgørenhedsorganisationer, som samler ind i moskéen. Vi kontrollerer kun, at de palæstinensiske selvstyremyndigheder ikke har problemer med disse organisationer«, siger han. Første terrorsag Tidligere samlede organisationen al-Aqsa bl.a. ind i Abu Labans moske. Men sidste år sigtede politiet organisationen for terrorstøtte og indefrøs dens bankkonto. Ifølge organisationens advokat, Laue Traberg Schmidt, har politiet udspurgt ledelsen om dens relationer til alle grene af Hamas. Sagen i Danmark udsprang af en lignende sag i Tyskland, hvor politiet anklagede den tyske al-Aqsa-organisation for at støtte Hamasterrorister og efterfølgende indefrøs dens midler. Men i sidste måned bestemte den tyske forbundsforvaltningsdomstol, at organisationen ikke udgjorde en trussel mod den indre sikkerhed og ophævede indefrysningen af pengene. Tysk politi undersøger dog fortsat sagen. Laue Traberg Schmidt kalder det »helt vildt« at forbyde Hamas. »Det viser, hvor langt ud man har drevet terrorbekæmpelsen. Nu smadrer man hele den sociale infrastruktur i Gaza og på Vestbredden«, siger han. Politikerne siger, at man ikke kan skelne mellem den militære gren af Hamas og resten?

»Det er rent gas. Enhver, som har været i de områder, ved, at man uden tvivl kan bestemme, hvad der er hvad. I stedet siger udenrigsminister Per Stig Møller nu, at man kan støtte det palæstinensiske selvstyre. Men hvis han læste EU's revisionsrapporter, ville han vide, at halvdelen af de penge, der bliver samlet ind til selvstyret, ender i lommerne hos de palæstinensiske ministre - inklusive Arafat«, siger han. 'Vanskelig sagstype' Herhjemme antyder statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Henning Thiesen, at det bliver meget svært at tjekke, om indsamlede penge går til Hamas. Det er i forvejen hans afdeling, som kører sagen mod al-Aqsa. »Jeg har selvfølgelig hæftet mig ved, at hele Hamas nu er kommet på terrorlisten. Helt generelt vil jeg sige, at det er en vanskelig sagstype at have med at gøre«, siger han. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K).