Ny medicin har mangedoblet udgifter til blodprop-behandling

Nye tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at udgifterne til medicin til behandling af blodpropper er mere end seksdoblet. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Nye tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at udgifterne til medicin til behandling af blodpropper er mere end seksdoblet. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

En lille lyserød pille er en af de væsentligste bidragydere til en eksplosiv stigning i sygesikringens udgifter. Nye tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at udgifterne til medicin til behandling af blodpropper er mere end seksdoblet fra 20 mio. kr. i 1999 til 137 mio. kr. i 2003. Stigningen skyldes primært, at nye og dyrere blodpropshæmmende præparater har vundet indpas på markedet som alternativ eller supplement til acetylsalicylsyren - kendt som hjertemagnyler. Dyr pille Det dyreste af det nye medicin - en lille lyserød pille ved navn Plavix - koster 19 kr. pr. døgn. Til sammenligning koster hjertemagnyler bare 0,85 kr. i døgnet. Plavix-pillen, der virker mod blodpropper i hjertet, bruges blandt andet til behandling af patienter, der ikke kan tåle hjertemagnyler. Pillen benyttes dog oftest som et supplement til hjertemagnylerne for at opnå en bedre effekt i forebyggelsen af nye blodpropper. Men det er en kombination, der ifølge formand for Hjerteforeningen, professor og overlæge på Skejby Sygehus Torsten Toftegaard kan resultere i unødig dobbeltmedicinering. »Undersøgelser peger på, at flere mennesker undgår en ny blodprop, når den nye og den gamle medicin kombineres. Men der er faktisk ingen, der ved, om de gode resultater med dobbeltmedicinering blot skyldes, at den ene medicin virker på nogle, mens den anden virker på andre«, siger Torsten Toftegaard. Tripel-medicinering Ifølge Hjerteforeningens formand resulterer den manglende viden om præparaternes effekt på den enkelte ikke bare i uhensigtsmæssigt høje sygesikringsudgifter, men også i dobbelt- og tripel-medicinering. »Vi mangler undersøgelser, så vi kan finde den rigtige pille til den rigtige mund, og det er det offentlige sundhedssystems ansvar at udføre den nødvendige forskning. Det er helt urimeligt over for patienterne at blive ved med at losse den forkerte medicin i munden på dem«, siger Torsten Toftegaard. På Institut for Rationel Farmakoterapi, der arbejder for at sikre befolkningen den mest rationelle udnyttelse af lægemidler, finder man ikke udviklingen alarmerende. »Der er opnået gode resultater med de nye præparater. Men vi mangler fortsat præcise tal på, hvad vi får ud af at bruge den meget dyrere Plavix, derfor er produktet stadig underlagt et tidsbegrænset tilskud«, siger farmaceut Dorte Glintborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her