Først sagde Anders Fogh Rasmussen, at han ikke ville gå med til at udskifte Mariann Fischer Boel, som Danmarks nye kommissær. Og nu tager statsministeren skridtet videre og afviser, at Boel kan blive rykket fra den tiltænkte post som landbrugskommissær til en anden. Direkte adspurgt af Ritzau om, hvordan han ville stille sig, hvis den kommende kommissionsformand, Jose Manuel Barroso, beder om at flytte Mariann Fischer Boel til et andet ansvarsområdet, svarer statsministeren: »Det vil jeg fuldstændigt afvise«. Barroso er blevet tvunget til at komme op med en ny holdopstilling for hans kommission, efter at parlamentet ville have nedstemt den nuværende. Det skyldtes først og fremmest den italienske kandidat, Rocco Buttiglione, og hans udtalelser om blandt andet homoseksuelle, men det virker sandsynligt, at Barroso vælger at bytte rundt på flere pladser. Fogh og hollandsk minister gentager hinanden Der bliver især talt om muligheden for, at Barroso vil vælge at flytte rundt på en kommissær fra hvert af de store partier i parlamentet for dermed ikke at forfordele nogen. Det liberale offer kunne meget vel blive Mariann Fischer Boel, da hendes høring i parlamentet fik flere til at tvivle på, at hun er den rette til posten. Hollandske Neelie Kroes og lettiske Ingrida Udre nævnes imidlertid også som liberale kommissærer, der må finde sig at blive degraderet fra deres attraktive poster. Og de respektive landes statsministre har derfor travlt med at stå så stejlt så muligt for at undgå, at det bliver deres kommissær, der bliver taberen i spillet. Anders Fogh Rasmussen og den hollandske europaminister Atzo Nocolaï har i næsten præcis samme vendinger opfordret Barroso til at ændre så lidt som muligt ved holdopstillingen. »Mit råd til Barroso vil være, at løsningen bliver en så begrænset rokade som muligt. Jeg mener, at kommissionen som helhed repræsenterer en god balance«, siger Fogh på en pressekonference i Rom. Mindst 10 folkeafstemningen venter forude Statsministeren er i den italienske hovedstad for at underskrive forfatningstraktaten i en ceremoniel begivenhed, der ikke kan undgå at blive påvirket af de interne stridigheder. Samtidig må EU's 25 ledere sande, at det ikke bliver nemt at få vedtaget den traktat, som de underskriver fredag. Mindst 10 lande har bebudet folkeafstemninger om traktaten, og det kan i sidste ende spænde ben for projektet. Flere lande har allerede meldt ud, hvornår deres befolkninger skal tage stilling til traktaten. Spanierne bliver sandsynligvis de første, når de allerede den 20. februar næste år skal til stemmeurnerne. Det er endnu uvist, hvornår danskerne skal til folkeafstemning, men regeringen har bebudet, at det tidligst bliver i 2006.