Grevilsagen tvinger FE ud af skyggen

Frank Grevil og hans tidligere arbejdsgiver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) befinder sig i diametralt modsatte situationer: For mens den dømte efterretningsmand nu muligvis kan se frem til et liv i skyggen, skal FE til at vænne sig til en tilværelse i offentlighedens søgelys. For mindre end et år siden levede den militære efterretningstjeneste en lukket tilværelse på Kastellet i København, uden at der slap det mindste ud om tjenestens arbejde med at sikre Danmarks interesser uden for landets grænser. Ny hjemmeside Men den tilstand er der vendt op og ned på, efter at Frank Grevil på eget initiativ opsøgte Berlingske Tidende og lækkede de fortrolige FE-papirer om Danmarks grundlag for at gå i krig i Irak. Selv tirsdagens utvetydige dom om, at Grevil brød loven og skal i fængsel, kan ikke bremse udviklingen mod større åbenhed. I løbet af kort tid vil almindelige mennesker kunne læse mere om tjenestens virksomhed, når FE åbner en hjemmeside, ligesom kollegerne i Politiets Efterretningstjeneste har gjort. FE's chef, kontreadmiral Jørn Olesen, lægger da heller ikke skjul på, at Grevilsagen har fremskyndet udviklingen. »Det er vores plan at tilstræbe en åbenhed, som svarer til andre europæiske udenrigsefterretningstjenester. Nogle har hjemmesider, andre ikke«, siger han. Hemmeligheder Hidtil har offentlighedens adgang til oplysninger om FE været nærmest ikkeeksisterende. Det er stadig en hemmelighed, hvor mange mennesker der arbejder i FE. Ifølge Politikens oplysninger udgøres tjenesten af cirka 500 mænd og kvinder, der ligesom CIA i USA og MI6 i England indhenter militære, politiske, økonomiske og tekniske oplysninger af interesse for nationen. De lukkede døre En af de få indgange til FE's lukkede verden er et speciale, som studerende Søren Stauning fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet tidligere på året indleverede. Heri har ni tidligere og nuværende FE-medarbejdere brudt deres tavshed mod et løfte om anonymitet. Frank Grevil er altså ikke den eneste i FE, som har følt et behov for at lufte sin utilfredshed med tjenestens kultur af lukkede døre. I specialet retter medarbejderne - eller informanterne, som de kaldes - på flere punkter en hård kritik mod den måde, hvorpå efterretningstjenesten fungerer. Den hænger fast i tiden før Sovjetunionens sammenbrud og har ikke været god nok til at omstille sig til terrorens mere diffuse trussel, hedder det. Lader sig påvirke Samtidig giver enkelte medarbejdere udtryk for, at FE i for høj grad lader sig påvirke af det politiske system. Det har netop været en af anklagerne i Grevilsagen, hvor regeringen beskyldes for at have fortiet FE's usikkerhed om, hvorvidt Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben. »Man kan godt få den fornemmelse at trusselsvurderingerne afpasses efter, hvad der allerede er besluttet at gøre«, siger en medarbejder. Ifølge specialet fører FE's lukkethed og fortrolighedsgrad til, at mange kritiske medarbejdere brænder inde med deres utilfredshed med organisationen: »Klassificering kriminaliserer kritikere«, som det formuleres. Det erkendes dog samtidig, at det er sin sag for en lille militær efterretningstjeneste at indvie omverdenen i sine trusselsvurderinger. FE er helt afhængig af de fortrolige oplysninger, som den får fra sine udenlandske samarbejdspartnere. Af samme grund frygter den at brænde sine kilder, hvilket Grevilsagen ifølge FE er et eksempel på. En amerikansk tjeneste som CIA med egne spioner rundt om i verden kan bedre tillade sig at dele ud af sin viden til offentligheden: »Større (og bedre finansierede) tjenester har en større egenindhentning og har derfor mindre brug for kreditværdighed hos partnere og kan derfor tillade sig større åbenhed om sine produkter«, fremgår det af specialet. Kritik tages alvorligt Under retssagen mod Frank Grevil kritiserede FE-chef Jørn Olesen specialet for at hvile på et »spinkelt grundlag« af oplysninger fra anonyme personer. Han kunne ikke genkende billedet af FE, sagde han. I dag vil Jørn Olesen ikke kommentere indholdet af det »klausulerede speciale«, men siger dog, at »kritik altid bliver taget alvorligt«. Præcis hvor meget FE mener, den i fremtiden kan fortælle Folketinget og offentligheden, vil de kommende måneder løfte sløret for.