Forskere advarer mod superbakterier

Ferierejser ind og ud af Danmark. Et håndtryk og en finger op i næsen. Så har vi balladen: Bakterierne er løs. En af fremtidens helt store hygiejniske udfordringer bliver bakterier, som har udviklet resistens over for antibiotika. Det viser en ny rapport fra Videnskabsministeriet. Mere viden er nødvendig Et stigende antal af de kendte sygdomsforårsagende mikroorganismer synes at få egenskaber, som gør dem resistente over for de antibiotika, vi benytter i dag. Det betyder, at det bliver stadig vanskeligere at behandle infektioner, der er forårsaget af disse bakterier. Og det skal vi tage alvorligt, fortæller dr.med. Ole Bent Jepsen, der er formand for styregruppen bag rapporten. »Det er en realitet, som vi er nødt til at forholde os til. Vi har brug for langt mere viden om, hvordan disse bakterier spreder sig, hvordan smittevejene kan afbrydes, og hvad man kan gøre for hurtigere og mere præcist at identificere bakterierne, når de viser sig. Faktum er, at vi mangler videnskabelig dokumentation for effekten af hygiejniske foranstaltninger. Det er ikke nok at basere vores indsats på erfaringer, sådan som tilfældet er i dag«, siger han. Styregruppen bag rapporten foreslår blandt andet, at der oprettes en forskerskole i hygiejne, som skal uddanne for eksempel læger og sygeplejersker. »Vi er nødt til at få mennesker ind, som vil studere de her ting. Sagen er, at vi ikke underviser kommende læger i hygiejne. I virkeligheden kan man sige, at alle, der beskæftiger sig med mange mennesker - og særligt de fag, der beskæftiger sig med personlig pleje - har brug for mere uddannelse på dette område, end de får i dag«, siger Ole Bent Jepsen. Forandret hverdag Med globaliseringen har danskernes hverdag ændret sig dramatisk. Det stigende antal ferierejsende på tværs af landegrænser og det faktum, at mange fødevarer i dag ofte bliver forarbejdet i en række lande, inden det når forbrugeren, er med til at øge risikoen for smittespredning. »Vi importerer simpelt hen de antibiotikaresistente bakterier. Får man et sår under en ferie i udlandet, risikerer man at bringe resistente bakterier med hjem. Og de kan lynhurtigt sprede sig fra en enkelt person til en hel landsdel«, siger Ole Bent Jepsen. De seneste år har Danmark kørt en restriktiv antibiotikapolitik. Det har nedbragt antallet af resistente bakterier, så det i dag blot udgør 1 procent af bakterierne. Til sammenligning er tallet 40 i f.eks. England og Spanien. »Det er et godt, dansk resultat. Men vi importerer altså stadig resistente bakterier fra andre lande, og dem skal vi forsøge at fange«, siger Ole Bent Jepsen. Nye tal fra Statens Serum Institut underbygger rapportens vurderinger. Antallet af tilfælde med smitte fra multiresistente stafylokokbakterier i Danmark er mere end fordoblet fra 248 i 2003 til 550 i 2004, mens der i 2002 kun blev registreret 100 tilfælde. Opsøgende indsats I Nordjylland, hvor problemet var stort for et par år siden, har man haft stor succes med at opspore personer, der er smittet med stafylokokbakterier, fortæller hygiejnesygeplejerske Tinna Urth fra Nordjyllands Amt. »Når vi hører om nogen, der er smittet, besøger vi dem simpelt hen og taler om, hvordan de kan være blevet smittet, og hvem de kan have risikeret selv at smitte. Vi poder dem - og bliver ved - indtil de er raske. Via erfaringer i udlandet fandt vi frem til en antibiotikagelé, som man smører direkte i næsen, og kombinationen af opsporende arbejde og næsegeléen har vist sig at være effektiv«, fortæller hun. Selv om det opsøgende arbejde har krævet mange ressourcer, har det kunnet betale sig at være vaks ved havelågen. Nordjylland er nu det eneste sted i Danmark, som har knækket kurven og fået nedsat antallet af smittede betydeligt.