Arbejdskraft er nøglen til bedre velfærd

I dansk politik prøver partierne at overgå hinanden med velfærdsudspil. Socialdemokratiet er kommet med et velfærdsudspil, der vil koste et tocifret milliardbeløb. Men socialdemokraterne er ikke værre end regeringen, når det kommer til at ville bruge penge på den offentlige sektor, mener økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: »De to parter er lige gode om at fremlægge dyre udspil«, siger han. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet har et klart budskab om, hvad der skal til, for at man i Danmark kan finansiere en udbygning af velfærdsniveauet på en økonomisk forsvarlig måde: »Enten skal man være villig til at forhøje skatterne. Ellers skal vi gøre et eller andet for at øge arbejdsstyrken«, siger han. Og det gælder for alle partier. Det er skoleregning Økonomiprofessoren siger, at det ikke er så kompliceret, hvordan man kan sørge for, at der er råd til at skrue op for den offentlige service. »Det er bare regning. Hvis der skal gives mere ud, skal der jo også mere ind«, siger han. Og så må det være op til politikerne, om de vil skaffe mere arbejdskraft ved at få flere af de ledige i arbejde herhjemme, om de vil hente arbejdskraft i udlandet, eller om de vil skrue op for skatterne, så der kommer flere penge i de offentlige kasser. At skrue op for skatterne vil også betyde at efterspørgslen efter arbejde vil mindskes, fordi danskerne vil have færre penge mellem hænderne og efterspørge mindre. Økonomisk råderum virker mystisk En anden måde at finansiere mere service i den offentlige sektor på, er, hvis der allerede er plads i økonomien. Og det siger regeringen, der er. »Hvis regeringen både vil lave skattelettelser og forbedringer i velfærden, så må de have vurderet, at der er et råderum«, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Men han har svært ved at forstå, hvor det økonomiske plus på kontoen skulle være kommet fra. »Der er noget hokuspokus, hvis der pludselig er et økonomisk råderum«, siger økonomiprofessoren, der referer til, at man for blot et år siden var meget nervøs for ældrebyrden. På det tidspunkt lavede man et velfærdsforlig, hvor pensions- og efterlønsalderen blev sat op. »Sidste år var man bange for, at velfærdsforliget ikke var nok til at løse holdbarhedsproblemet, og nu er der et økonomisk råderum«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen undrende. Hvor stort det økonomiske råderum reelt er, får vi først et bud på, når regeringen kommer med sin 2015-plan. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen roser Socialdemokratiet for at have lavet en langsigtet plan, da man regner med at manglen på arbejdskraft vil stabilisere sig over en årrække.