Banker og vekselforretninger har travlt med at indberette mistænkelige pengeoverførsler efter loven om hvidvaskning af penge, der både dækker narko, bedrageri, skattefusk og støtte til terrororganisationer. Sidste år steg antallet af indberetninger til 876 - næsten en fordobling af tallet året før, og indtil videre er indberetningerne steget med 25 procent i år, oplyser Jens Madsen, statsadvokat for særlig økonomisk kriminalitet til DR Nyheder Penge. Loven er skærpet Men stigningerne skyldes først og fremmest, at regeringen sidste år skærpede loven om hvidvask. »Derudover så tror jeg også generelt, at det er noget som der er større opmærksom på i samfundet. Det er jo ganske ofte, at der kører nogle historier om det her i medierne. Så jeg tror at med oplysningerne både fra medierne og fra vores side, kommer der flere indberetninger«, siger Jens Madsen. Loven om hvidvask blev indført tilbage i 1993, men siden er den blevet strammet flere gange.
Blandt andet i 2001 efter angrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Hvidvaskloven blev strammet igen sidste år. Skærpet overvågning i banker Nu må man for eksempel ikke længere betale beløb på 100.000 kroner eller mere med kontanter. Samtidig er kravene til den finansielle sektors kendskab og overvågning af kunderne blevet skærpet. Bankerne vil gerne hjælpe til med af afsløre kriminelle, men med de seneste stramninger har de nået grænsen for, hvor tæt de vil gå på kunderne, oplyser DR. »Det skal altså være alvorlige forbrydelser, der skal føre til indberetning, for det andet kan vi simpelthen ikke magte, så bliver det for stort og for voldsomt, og så mister kunderne tilliden til banken, og så er man lige vidt«, siger Tina Füssel, underdirektør for Finansrådet, der er interesseorganisation for bankerne. Kun få terrorsager Indberetningerne til bagmandspolitiet fordeler sig i tre forskellige kriminelle retninger.
