Voldsramte kvinder udvises fra Danmark i stor stil

Voldsramte kvinder fra de etniske minoriteter i Norge og Sverige har langt bedre muligheder end deres medsøstre i Danmark for at undgå udvisning, når de vælger at forlade deres voldelige mand. Det fremgår af en ny rapport fra Center for Ligestillingsforskning ved RUC, udarbejdet som led i Nordisk Ministerråds program for køn og vold. 'Fanget mellem lov og liv - rapport om voldsramte minoritetskvinder i Norden' sammenligner både lovgivning og praksis i disse sager i de tre skandinaviske lande og bygger på interview med både voldsramte kvinder, advokater, medarbejdere på krisecentre og udlændingemyndigheder i de tre lande. I alle lande er der en undtagelsesparagraf fra de generelle regler om opholdstilladelse, der i princippet gør det muligt for voldsramte kvinder at få lov at blive i landet, selv om de ikke har været her længe nok til, at det normalt kan lade sig gøre at få permanent opholdstilladelse. Særlig bevisførelse I Norge kan familiesammenførte kvinder få egen opholdstilladelse efter en skilsmisse allerede efter tre og i Sverige efter to år, mens kravet i Danmark er syv år. Hvis undtagelsesparagraffen om vold skal bruges, stilles der i Danmark langt større krav til bevisførelse og til kvindens tilknytning i øvrigt til landet, end tilfældet er i de to andre lande. I Danmark får knap en tredjedel af de kvinder, der søger opholdstilladelse efter undtagelsesparagraffen, lov at blive. I Norge er det to tredjedele. Sverige har ikke en tilsvarende statistik, men det fremgår af rapporten, at kvinderne ofte får opholdstilladelse af humanitære grunde, hvis de ikke får det på grund af volden. Restriktiv lovgining og praksis »Vi har den mest restriktive lovgivning på området, men det handler også om, hvordan man administrerer loven«, siger Diana Højlund Madsen, Center for Ligestillingsforskning, som har været projektleder på rapporten. »Det betyder dog ikke, at træerne vokser ind i himlen i de andre lande«, siger hun. Rapporten munder ud i en række konkrete anbefalinger: Mere forskning, blandt andet i konsekvenserne for de kvinder, der sendes hjem. Årlige opgørelser om myndighedernes afgørelser i disse sager med redegørelse for de forhold, der ligger til grund for dem. Afskaffelse af tilknytningskravet. Fri retshjælp til kvinderne. Og efteruddannelse af advokater og myndigheder i problematikken. Det er nogle af de forslag, rapporten kommer frem til. Selv om rapporten også sætter spørgsmålstegn ved de voldsramte kvinders retssikkerhed i de andre nordiske lande, mener de radikales integrationsordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, at Danmark bør tage ved lære af Norge og Sverige. »Rapporten understreger, at det er langt bedre at være kvinde i Sverige og Norge, især hvis man er så uheldig at blive gift med en dum stodder«, siger hun. Uværdig behandling »Den danske stats holdning til disse sager er med til at fastholde kvinderne i en ydmygende og underordnet position. Det er ikke en moderne retsstat værdig«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Hun er ordfører på et forslag om større sikkerhed for voldsramte og udvisningstruede kvinder, som ved førstebehandling i Folketinget er afvist af regeringspartierne og Dansk Folkeparti. »Men integrationsministeren har inviteret mig til et kaffemøde om sagen. Det tager jeg som en positiv melding«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) meddeler i en mail, at hun endnu ikke har læst rapporten.