EU-kommissærer spås gode chancer

Der er blevet sagt mange grimme ord om de nye EU-kommissærers præstationer under høringerne i Europaparlamentet. Men derfra til at afvise hele kommissionen med formand José Barroso i spidsen er der tilsyneladende for langt. Flere iagttagere vurderer, at Barrosos hold bliver godkendt uden de store protester, når parlamentet sidst i oktober fælder sin dom. »Der vil være debat om nogle enkelte kommissærer, men det vil ikke blive et problem at få godkendt kommissionen«, siger Giovanni Grevi, der er forskningsleder hos European Policy Centre i Bruxelles. Marco Incerti fra tænketanken Centre for European Policy Studies mener ikke, at parlamentet kan »tåle« at gå så drastisk til værks. »Det er for politisk farligt at droppe hele kommissionen. Så skal man starte forfra, og det er der ikke tid til med sager som Tyrkiet og de finansielle perspektiver hængende over hovedet«, siger han. Selv om parlamentet ikke kan fyre enkelte kommissærer, er der ingen tvivl om, at en dårlig præstation under høringerne kan få konsekvenser på lang sigt. Når kommissærerne kommer med forslag til lovgivning, skal de behandles i selv samme udvalg, hvor høringerne foregik. »Dem der får en løftet pegefinger eller et gult kort af parlamentet, får et liv op ad bakke de næste fem år«, siger Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver i Dansk Institut for Internationale Studier. Især den hollandske konkurrencekommissær Neelie Kroes, der har store habilitetsproblemer, og den italienske retskommissær Rocco Buttiglione, der udtalte, at homoseksualitet er en synd, går en svær tid i møde, vurderer eksperterne. Parlamentets næststørste gruppe, socialisterne, truer ligefrem med at stemme imod både Kroes, Buttiglione og den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V). Men det betragtes mest som teatertorden. »Det lyder godt. Men jeg ser det mest som en storm i et glas vand«, siger Giovanni Grevi. Generelt mener de tre eksperter, at høringerne har været »overfladiske« uden nok substans. »Spørgsmålene var ikke så gode, som man havde regnet med på forhånd. Parlamentarikerne gik ikke ned i substansen, og de havde ikke koordineret deres indsats godt nok«, siger Marco Incerti. Anne Mette Vestergaard peger på, at mange af spørgsmålene i virkeligheden handlede om indenrigspolitik »Det er ikke alle spørgsmål, der var lige relevante. De bar præg af, at parlamentarikerne er valgt i et land, hvor de skal hjemme og sige, at de fik tilsagn om dit og dat«, siger Anne Mette Vestergaard, der også mener, at de gik for langt på nogle områder. »Når de kræver, at landbrugsstøtten skal afskaffes, så kortslutter de beslutningsprocessen. Det har kommissæren slet ikke kompetence til at gøre alene«. På trods af de mindre gode spørgsmål var der enkelte kommissærer, der efterlod et godt indtryk. Den svenske kommunikationskommissær, Margot Wallström, den østrigske udenrigskommissær, Benita Ferrero-Waldner, og den britiske handelskommissær, Peter Mandelson, nævnes som nogle af topscorerne. »Det er især overraskende, at Tony Blairs tidligere spindoktor Mandelson gjorde det så godt. Han havde på forhånd et dårligt ry og er ikke en mand, der normalt er særlig offentlig«, siger Incerti. martin.aagaard@pol.dk