Spareplan får vrede lærere i aktion

Selv om den gamle direktion i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning sidste år blev skiftet ud efter økonomisk rod – og en ny direktion nu prøver at rydde op i forgængernes administrative kaos – har det ikke bragt ro på skolefronten i København. Mange lærere er så rasende over, at der i år skal spares 107 mio. kr. på forvaltningens område, og i den forbindelse blandt andet skæres omkring 200 undervisningsstillinger, at de alvorligt overvejer at nedlægge arbejdet. På en række københavnske folkeskoler holdt lærerne i går møder, hvor de diskuterede, hvordan de som faggruppe skal reagere. Det foreløbige resultat af disse møder er, at tillidsmænd og skoleledere fra mindst 60 skoler mødes på tirsdag for at planlægge passende protester. Og det kan betyde arbejdsnedlæggelser, vurderede lærere fra flere skoler i går over for Politiken. Faglige møder i Valby En af disse skoler er Vigerslev Allé Skole i Valby. Her sendte man i går de store elever hjem klokken 12 og sørgede for pasning af de mindre børn – hvorefter lærergruppen gik til fagligt møde. En af lærerne, Anders Boesen, sagde efter mødet: »I det sidste halvandet år har vi som lærere fundet os i flotte ambitioner og krav uden at få tilført midlerne til at gennemføre det. Og nu, få måneder efter at Københavns Kommune lancerede kampagnen ’Folkeskolen – byens bedste’, skal vi så på grund af en inkompetent administration pludselig spare en hel masse. Det vil gå ud over de svageste elever«. Samme frustration prægede i går et møde på Ålholm Skole. I et brev til kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning foreslår lærerne, at det hidtidige mål på folkeskoleområdet om ’Faglighed for alle’ nu omdøbes til ’Tarvelighed for alle’. 7,67 procent mere i løn? Spareplanen er – som Politiken har beskrevet de seneste dage – resultatet af års massivt overforbrug i Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, som i dag hedder Børne- og Ungdomsforvaltningen. I årene 2004, 2005 og 2006 har forvaltningen brugt i alt 500 mio. kr., der aldrig var bevilget. Overtrækket er efterfølgende blevet finansieret dels ved at tære på kommunens kontantbeholdning, dels via besparelser. I 2004 og 2005 var forvaltningens politiske chef Per Bregengaard (Enh). Det økonomiske fallitbo, han efterlod sig, blev 1. januar 2006 overtaget af den nuværende skoleborgmester, SF’eren Bo Asmus Kjeldgaard. Da Kjeldgaard efter et halvt år i den glohede borgmesterstol fik skiftet den hidtidige direktion ud, gik man i gang med at prøve at rede den stærkt uigennemsigtige økonomi ud. Det resulterede sidste måned i en meget kritisk rapport. I den findes en tabel, der viser lønudviklingen for lærere ved kommunens folkeskoler i årene 2003 til 2006 inklusive – og denne tabel har også gjort lærerne sure. Tallene kan nemlig læses, som om lærerne i 2004 havde en gennemsnitlig lønfremgang på ikke mindre end 7,67 procent. Lærerne undrer sig »Spørger du rundt om på lærerværelserne, så har det altså slet ikke været tilfældet. Hvordan man er nået frem til det, forstår vi ikke«, siger Ole Hein Christensen, næstformand i Københavns Lærerforening. I Børne- og Ungdomsforvaltningen forstår man godt lærernes undren, for der er ikke tale om, at de netop det år fik ekstra meget i løn. Forklaringen er derimod, at tallet – foruden lærernes direkte aflønninger i 2004 – indeholder en række andre såkaldt undervisningsrelaterede omkostninger fra tidligere år, forklarer administrerende direktør Else Sommer.