Nye udvisningsregler kritiseres hårdt

Kriminelle flygtninge skal ikke sikres en særlig beskyttelse mod at blive udvist fra Danmark. Derfor vil et politisk flertal sidestille flygtninge med alle andre udlændinge, der begår kriminalitet og oven i straffen får en udvisningsdom. I strid med FN's konventioner Men det vil være i strid med både menneskerettigheder og med FN's Flygtningekonvention. Det mener flere organisationer og en ekspert i udlændingeret. »Flygtninge kan ikke bare udvises for hvad som helst«, siger asylchef Anne La Cour fra Dansk Flygtningehjælp. Udvisningsreglerne bygger på et princip om, at jo længere en udlænding har været i landet, jo hårdere straf skal der til, før man bliver udvist. Den såkaldte trappestige-model. Krav om ni års lovligt ophold I dag stopper trappestigen ved syv års lovligt ophold i Danmark. Altså har man den højeste beskyttelse efter syv år. Den status får flygtninge automatisk - uanset hvor længe de har haft asyl. I fremtiden vil det kræve ni års lovligt ophold at nå den højeste status, og flygtninge vil kun få et års rabat. Altså højeste beskyttelse mod udvisning efter otte år. Stramningen er et af elementerne i de nye udvisningsregler, som Folketinget skal førstebehandle i dag. Både Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder advarer i deres høringssvar om, at stramningerne over for flygtninge vil være i strid med - eller i hvert fald på kant med - FN's Flygtningekonvention. »Konventionen fastslår, at flygtninge kun kan udvises i ganske særlige tilfælde og kun for meget alvorlig kriminalitet«, siger Anne La Cour. »Så man kan ikke bare sidestille flygtninge med alle andre udlændinge, som efter kort tids ophold kan udvises for butikstyveri eller hærværk«. »Besynderligt« Juraprofessor og ekspert i udlændingeret Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet er enig i kritikken og finder det desuden »besynderligt, at ministeriet slet ikke har forholdt sig det problem i lovforslaget«. »Det er helt korrekt at påpege, at der kan blive et problem i forhold til flygtningekonventionen«, siger Jens Vedsted-Hansen. I sit høringsnotat påpeger Integrationsministeriet, at ingen bliver udvist, hvis den udviste risikerer forfølgelse i sit hjemland. Når en domstol har dømt en person til udvisning, tager udlændingemyndighederne efterfølgende stilling til, om der rent faktisk kan udvises. Kan det ikke lade sig gøre, kan den udviste enten få asyl igen eller komme på tålt ophold. »Vi vil få flere på tålt ophold, og det kan krænke både menneskerettighederne og flygtningekonventionen«, siger Jens Vedsted-Hansen. Uden rettigheder En udlænding på tålt ophold har ingen rettigheder. Det vil for konventionsflygtninge være i strid med FNs flygtningekonvention, påpeger blandt andre Dansk Flygtningehjælp. Jens Vedsted-Hansen mener på linje med Advokatrådet, at loven bør fastslå, at der normalt skal tildeles asyl på ny til udviste flygtninge, der ikke kan udvises. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) afviser kritikken. Hun påpeger, at ingen sendes ud til forfølgelse. »Vi overholder alle konventioner, men vi ønsker at sende et klart signal til flygtninge om, at de ikke er fredet, hvis de begår kriminalitet«, siger Rikke Hvilshøj. Domstolene skal afgøre Hun henviser også til, at det altid er op til domstolene at afgøre, om en straf skal suppleres med udvisning. Men det kan politikerne ikke bare tørre af på domstolene, mener Amnesty International: »Det er både respektløst, uansvarligt og pinligt, at politikerne bare overlader til domstolene at sikre, at vi overholder konventionerne. Det må Folketinget selv sikre«, siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen.