Skal det være klithederne i Thy, vildokserne i Lille Vildmose eller bøgehallerne i Nordsjælland, der huser Danmarks første nationalpark? I går fik miljøminister Connie Hedegaard (K) overrakt sin arbejdsgruppes bud på, hvad en nationalpark skal være. Nu er det op til politikerne at beslutte, hvor og hvornår Danmark får nationalparker. Syv projekter Der har kørt syv pilotprojekter. Men at skabe nationalparker bliver store, dyre projekter, der skal løbe mange år ud i fremtiden, og derfor går Connie Hedegaard forsigtigt frem - som hun formulerede det i går i Miljøministeriets atriumgård med arbejdsgruppens rapport i hånden: »Lad os nu komme i gang med en-to stykker«. Men den udtalelse hang kun i luften i få sekunder: »Tre!«, kom det lynsnart fra hendes sidemand Niels Wilhjelm, der har været næstformand i følgegruppen, og hvis arbejde i det såkaldte Wilhjelm-udvalg gik forud for arbejdet med nationalparker. »Tre«, supplerede formanden for gruppen, Bent Agerskov, som et forhåbningsfuldt ekko. Styrkelse af naturen Rapporten fra Den Nationale Følgegruppe giver et bud på, hvad man egentlig skal forstå ved ordet nationalpark, nemlig »større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning«. Nationalparkerne skal styrke både naturen, kulturhistorien og befolkningens mulighed for at bruge dem. Rapporten giver ikke projekterne karakter eller rangordner dem efter hinanden. Alligevel tegner der sig nu et billede af, hvilke projekter der er kan blive til virkelighed, og hvilke der ikke kan. Parker på vej
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























