For et år siden var det Chelsea, der trak det længste strå, da det engelske hold stod over for Barcelona i ottendedelsfinalen i Champions League. I år skal der et mindre mirakel til, hvis milliardmandskabet skal sende den catalanske stolthed ud af turneringen. For efter aftenens brag på Stamford Bridge er Barcelona foran 2-1 efter en kamp, der havde alt det, man på forhånd havde drømt om. Fortjent sejr Der var dramatik, spektakulære detaljer, et rødt kort, gode mål og en pløjemark af en fodboldbane, som op til kampen var et hedt diskussionsemne, da Barcelona-lejren beskyldte Chelsea for bevidst at gøre den dårlig. Men dårlig bane eller ej - Barcelona vandt kampen, og det var helt i orden, for spanierne skabte flere chancer end Chelsea. Nu hjalp det selvfølgelig, at Del Horno så direkte rødt allerede i første halvleg, for det var ensbetydende med mere plads til de boldsikre Barca-spillere. Speederen i bund Alligevel var det Chelsea, der kom foran 1-0, da Frank Lampard et kvarter inde i anden halvleg knaldede et indadskruet frispark ind i feltet, som Motta og Valdéz i fællesskab fik fumlet ind over stregen. Det var ikke fortjent, men det var godt for kampen, for havde speederen ikke været presset helt i bund hos det spanske mandskab, så blev den det i hvert fald. Ikke mindst Ronaldinho lukkede op for godteposen, og sammen med kampens helt store spiller, Messi, drev de to sydamerikanere gæk med englænderne. Endnu et selvmål Det gav et hav af chancer, og man sad med fornemmelsen af, at det kun var et spørgsmål om tid, før Chelsea-defensiven ville bryde sammen under det massive pres. Udligningen faldt cirka et kvarter før tid - og denne gang var det Ronaldinho, der pumpede et frispark ind i feltet, som John Terry fik bugseret op i eget målhjørne. 1-1 - Barcelona kunne have trukket håndbremsen med vished om, at det var et kanonresultat forud for returmødet i Spanien. Men nej, nej - Ronaldinho & Co. pressede på, hvilket gav et hav af chancer i begge ender, da Chelsea kunne løbe kontra. Det blev dog Barcelona, der løb med sejren, da Marquez ti minutter før tid sparkede en bold ind til Eto'o, som headede sejren hjem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
-
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
-
Hun ligner stadig en kvinde, der bare gerne vil drukne i Adams dybe udskæring
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























