Dødssyg marts er en gentagelse af sidste år

Mellem 1. og 2. marts er der så stærk snestorm, at trafikken går i stå flere steder i Danmark. 1.500 bilister må have hjælp fra Falck. 4. marts om natten er temperaturen visse steder nede og vende omkring minus 20 grader. Og sneen ligger i driver langt ind i marts. Snedriver til 20. marts Lyder det betænkeligt meget som en fortælling om vejret lige nu? Det er det ikke. Det er en kort rapport fra vejret i marts måned sidste år. »Starten af marts var faktisk lige så kold sidste år som i år«, siger afdelingsmeteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut Stig Rosenørn. Sidste år holdt sneen ved i driverne til omkring 20. marts. Faktisk har vinteren indtil nu - december til februar - været lidt varmere end normalt. December og februar har været henholdsvis 1,1 og 0,6 grader varmere end gennemsnittet. Men januar var 0,9 grader koldere end gennemsnittet. Og så er kulden vendt tilbage her i marts. »Det, vi oplever nu, er ikke det normale, men vi har oplevet det mange gange før. I snit er det måske en gang hvert årti, at vejret er sådan i marts«, forklarer Stig Rosenørn. Tilfældigt sammenfaldMen hvorfor sker det to år i streg? »Det er tilfældigheder«. Har det nogen sammenhæng med klimaforandringer? »Det mener jeg ikke, man kan sige«. Men selv om det kolde martsvejr ikke behøver at være udtryk for en større klimaudvikling, kan meteorologerne sagtens pege på de faktorer, der har udløst den kolde periode med meget sne. »Det virkeligt usædvanlige ved vinteren i år har været den ekstreme kulde over Rusland og Østeuropa. De har haft temperaturer omkring minus 30 grader i Moskva i længere perioder, og ned til minus halvtreds længere nordpå. Jeg tror ikke, de har oplevet lignende i mands minde«, forklarer Stig Rosenørn. Sløje lavtryk Sådan et stort kuldeområde er svært at flytte. Den kolde luft er tung og lægger sig længst nede i atmosfæren, så varmere vinde har tendens til at blæse over den. Danmark har ligget på kanten af det kolde område og fået kulde derfra i perioder. Samtidig har lavtrykkene over Atlanten, der normalt passerer lige hen over os med blæst, regn og lune temperaturer, haft et lidt sløjt år. »De har haft tendens til at gå mere mod nord eller syd, end de plejer, eller splitte op. De har i perioder gjort det rigtigt lunt helt op til Svalbard og i perioder skabt gevaldigt dårligt vejr over Central- og Sydeuropa, inklusive alperne«, siger Stig Rosenørn. Dyr bliver ramt af kulden Lars Bendix Poulsen, forstfuldmægtig i Skov- og Naturstyrelsen, oplyser, at det er for tidligt at sige, om den kolde periode, vi oplever lige nu, får nogen stor betydning for dyr og planter. »Der er mange dyr, der bliver ramt af kulden. Men den rigtigt sårbare periode kommer først i april og maj, når dyr, fugle og planter er godt i gang med at sætte afkom i verden«, forklarer Lars Bendix Poulsen. Og hvor længe fortsætter det så? »Weekenden over, og så tør vi ikke sige mere«, siger Stig Rosenørn fra Danmarks Meteorologiske Institut.