Centrale dele af regeringens antiterrorpakke risikerer nu at forlise i Folketinget. Den berørte del af pakken handler netop om overvågning af telefoner, og en række kritiske partier som SF, Socialdemokratiet og de radikale har vetoret, når det gælder ændringer i teleloven. Under telelovgivning Efter at antiterrorpakkens 49 forslag blev fremlagt som en samlet pakke, har regeringen erkendt, at de helt centrale ideer på teleområdet - aflytning, udlevering af abonnementslister og overvågning af hele boligblokke - hører under telelovgivningen og dermed er en del af teleforliget, hvor den normale procedure er, at alle skal være enige, før noget besluttes. Med i teleforliget er Socialdemokraterne, de radikale og SF. SF: Overvågningssamfund SF er meget kritisk overfor teleafsnittet af antiterrorpakken. »Man risikerer at få et overvågningssamfund. Samtidig risikerer man at få lagt gift ud for digital forvaltning. Jeg og mange andre vil blive skeptiske over at bruge det, når vi ved, at vi hele tiden kan blive udleveret«, siger Anne Grete Holmsgaard, telepolitisk ordfører fra SF. Hun vil stadig gerne deltage i udformningen af de nye love. »Vi har haft et udmærket samarbejde. Jeg håber, ministeren vil gå med til at lave ændringer, vi alle sammen kan være med på, og ikke bare køre det igennem med et snævert mindretal. Så mener jeg, han bryder vores aftale«, siger Anne Grete Holmsgaard. Risikerer at fande til jorden Socialdemokraterne har ikke gjort deres stilling endeligt op, men den telepolitiske ordfører Magnus Heunicke siger: »Der er ingen tvivl om, at netop den del af terrorpakken, som vedrører teleovervågning, risikerer at falde til jorden«. Han kalder det »frustrerende«, at regeringen ikke har styr på forberedelsen af terrorpakken. »Den roder og er dårligt forberedt«, siger han med henvisning til, at politikerne i teleforligskredsen har fået endnu en del af terrorpakken sendt over i deres midte. Masser af problemer Det seneste i rækken af forslag, som telepolitikerne skal tage stilling til, handler om, at teleudbydere skal kunne pålægges at udlevere alle abonnementsoplysninger til politiet på baggrund af en terrormistanke. I forvejen er forslag om at kunne skanne en hel boligblok for telefontrafik, nye muligheder for at hente masteoplysninger, aflytning af IP-telefoner og tilladelse til at kigge med på internettrafik allerede flyttet til telepolitikerne. »Der er masser af problemer med den del af terrorpakken, fordi det er uafklaret, hvad der faktisk kan lade sig gøre rent teknisk. Det er svært at få svar på«, siger Magnus Heunicke. Kritiske aspekter De radikale vil også tage problemerne med teleafsnittet op med videnskabsministeren. »Der er så mange virkelig kritiske ting i det her. Jeg er meget meget spændt på, hvordan ministeren vil reagere, og hvordan han vil håndtere det her«, siger Morten Helveg Petersen (R). Han henviser blandt andet til kritikken fra telebranchen, som ikke jubler ved tanken om at skulle indtage rollen som overvågningscentral for deres kunder. I Telia er juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt betænkelig ved forslaget. »Ingen ville acceptere et forslag i Folketinget om, at politiet skulle have lov til at foretage disse overvågninger. Men nu stiller man forslaget om, at det er teleselskaberne, der skal gøre det, og så glider det igennem. For så er det åbenbart ikke farligt«, siger Jens Ottosen-Støtt. »Jeg forstår ikke, hvorfor man ud fra en beskyttelse af privatlivets fred anser det for mindre farligt, at privatkapitalistiske teleselskaber samler den slags oplysninger ind om borgerne end politiet, som trods alt er under demokratisk kontrol, gør det«, siger Jens Ottosen-Støtt. Minister vil skabe overblik Videnskabsminister Helge Sander (V) vil ikke på forhånd melde ud, hvordan han vil tackle kritikken fra oppositionens teleordførere. Han henviser i stedet til, at han samler alle partiers ordførere på området til et møde mandag om de forslag, som er en del af terrorpakken. »Og først derefter har vi et overblik over, hvor knasterne er. Og jeg vil ikke tage dem på forskud«, siger Helge Sander.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























