Minister ville overvåge ventetid, men gjorde det ikke

For fem år siden kritiserede Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet ikke vidste, hvor længe kræftpatienter ventede på undersøgelse og behandling i forhold til de frister, som regeringen havde fastsat i en behandlingsgaranti. Det ved Sundhedsministeriet stadig ikke, og det er et centralt punkt i en kritisk beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling i perioden 2001-2006, som Rigsrevisionen offentliggør i dag. »Ministeriet har således ikke kendskab til, hvorvidt de maksimale ventetider er overholdt, herunder udviklingen i de ventetider, der henhører under ordningen«, konkluderer Rigsrevisionen. Enig i kritikken For fem år siden kaldte Rigsrevisionen det en »mangel«, at det centrale Landspatientregister ikke rummede de relevante datoer om kræftpatienterne, og derfor kan man ikke vurdere, »om de maksimale ventetidsmål for livstruende sygdomme er opfyldt«, skrev Rigsrevisionen i 2002. Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig i sin redegørelse enig i kritikken og henviste til, at det var et af de problemer, som lå til grund for, at Landspatientregisteret stod over for en modernisering. Vigtige datoer mangler – stadig For hvert patientforløb indberetter sygehusene tre datoer til registeret. Men det er kun et udpluk af de informationer, der er nødvendige for at se, om fristerne er overholdt. Hverken ventetiden på forundersøgelse, behandling eller efterbehandling kan opgøres. Sådan var det dengang. Sådan er det nu. Alle relevante datoer skal fremgå af sygehusets papirjournal over patienten, men den har Sundhedsministeriet ikke adgang til. Sundhedsministeriet har forklaret Rigsrevisionen, at Landspatientregisteret har en række andre formål end at overvåge, om fristerne i behandlingsgarantien bliver overholdt. Det vil desuden være for dyrt og tidskrævende at få de ekstra datoer med i registeret i forhold til udbyttet, mener ministeriet. Det var på baggrund af sidste efterårs sag om brud på behandlingsgarantien, at Rigsrevisionen blev bedt om at undersøge området. Sygehusene kunne ikke tilbyde strålebehandling til kræftpatienter inden for fristen på fire uger og undlod i mange tilfælde at forsøge at finde hurtigere behandling i udlandet. Krav på hurtigere behandling i udlandet Patienterne har så krav på, at Sundhedsstyrelsen gør et forsøg på at finde hurtigere behandling i udlandet. Men siden 2001 har Sundhedsstyrelsen ikke selv gjort noget for at finde behandling i udlandet. Styrelsen har i tre tilfælde i årene fra 2002 til 2004 formidlet tilbud fra udenlandske sygehuse videre til de danske sygehuse og Amtsrådsforeningen, som dog ikke ønskede at tage imod det. Ministeriet og styrelsen mener derfor ikke, at der var nogen grund til at finde flere behandlingstilbud i udlandet. Men Rigsrevisionen skriver, at ministeriet ikke »samlet har levet op til det overordnede ansvar« med at skaffe behandlingsmuligheder i udlandet. Det skulle ministeriet ifølge bemærkningerne til loven. Ministeriet har heller ikke overvåget, om patienter har fået de tilbud om hurtigere behandling på et andet sygehus i Danmark eller i udlandet, som de har krav på. Det skal sygehusene ikke indberette.