Torsdag 29. november ved Galten vest for Århus: En 80-årig mand kører ved halvottetiden om aftenen og i regnfuldt og tåget vejr ind på det forkerte spor på motorvejen mellem Herning og Århus.
Trafikradioen udsender en advarsel, og politiet når at sende en patrulje af sted for at stoppe spøgelsesbilisten – men efter fem kilometer slutter turen brat. Den 80-årige kører frontalt mod en anden bil og bliver dræbt. Føreren af den modkørende bil bliver hårdt kvæstet, men overlever. Mange ældre spøgelsesbilister Der kører hvert år mange spøgelsesbilister på de danske motorveje, og politiets erfaring viser, at mange af dem er ældre mennesker. Det er dog sjældent, at det går så galt som i november ved Galten. Men ældre er i almindelighed overrepræsenteret i ulykkestallene: Folk over 65 udgør en sjettedel af befolkningen, men fylder mere i statistikken over dræbte i trafikken: Næsten hver fjerde dødsoffer – 87 i alt – er over 65. Halvdelen af de ældre var på cykel Tallene viser desuden, at næsten halvdelen af de ældre trafikdræbte var på cykel, da ulykken skete. Havarikommissionen for vejulykker har undersøgt et større antal ulykker i detaljer, og formanden for kommissionen, Sven Krarup Nielsen, siger: »Når vi ser på ulykker, hvor ældre har været indblandet, spørger vi ofte os selv, hvorfor søren den ældre ikke så det og det ... Men sagen er vel, at ældre har sværere ved at orientere sig, at dreje sig rundt. De ser mindre«. Ældre bliver konfuse Sven Krarup Nielsen kan også af detaljer om ulykkerne se, at der i en række tilfælde er tale om ældre personer, der måske ikke burde have kørekort mere. »Det kan i nogle tilfælde undre, hvorfor den pågældende stadig havde kørekort. Vi ved jo, at ældre kan blive konfuse, og det kan bl.a. være medvirkende til, at der er mange ældre blandt spøgelsesbilisterne. Der er jo kommet meget mere trafik på vejene, at køre er blevet meget mere kompliceret. Men over for det står, at ældre kører på rutinen. Ulykker sker ofte, hvor man kommer ofte, og derfor ikke ser ændringer. Vanen sløver, og det gælder i særlig grad ældre«, siger Sven Krarup Nielsen. Flere får ikke fornyet kørekort I Rådet for Større Færdselssikkerhed siger dokumentationschef Jesper Sølund: »Ældre har ligesom børn begrænsninger i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds. Det er en kompleks situation, som ældre har svært ved at tackle. De skal bedømme hastighed og afstand til andre trafikanter, overholde vigepligt mv.«, siger han. Jesper Sølund fremhæver dog, at der er tale om en positiv udvikling. Flere ældre kører i bil, men de er mere forsigtige, kører ikke ud, når det er sne osv. »Og så er der et stigende antal ældre, der ikke får fornyet kørekortet, fordi de har demens i et eller andet omfang«, siger Jesper Sølund. Helle for de gamle Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at der ligger en stor udfordring for trafikplanlæggerne i at medvirke til bedre forhold for ældre, bl.a. ved at skabe mange heller. Hvis en vej deles op, så den f.eks. har midterrabat, har ældre bedre mulighed for at overskue deres færden og nå over i tide. Og det er Ældre Sagen helt enig i. »Vi får flere og flere ældre – og trafikken bliver mere og mere intens. Det gør det til et presserende problem at få indrettet veje og omgivelser, så det tager hensyn til de ældres forhold, f.eks. længere reaktionstid og langsommere gang, så det er svært at nå over et kryds. Ellers kan vi frygte endnu flere dræbte ældre i trafikken«, siger Käte Larsen, sundhedskonsulent i Ældre Sagen. Hun fortæller, at Ældre Sagen får mange henvendelser fra kommuner, der skal bygge veje om, og som søger råd om, hvordan man tager hensyn til ældre i trafikken. Derfor har Ældre Sagen sammen med bl.a. Vejdirektoratet lavet en pjece med gode råd til vejbyggere, bl.a. om indretning af fortove, cykelstier og busstoppesteder. »Mange af disse ting er jo ikke dyre at lave, slet ikke hvis man tager dem med i planlægningen. Og det koster jo heller ikke noget at sørge for, at lysreguleringen tager hensyn til, at ældre skal bruge tid til at nå sikkert over«, siger Käte Larsen.
