Med Henning Fonsmarks død er verden blevet en konservativ intellektuel mindre. Men den har også mistet et menneske med vid, intelligens og lune. Og da han døde i går, 80 år gammel, kunne han se tilbage på et langt liv med ordet som spydspids. Oprindeligt blev Henning Fonsmark uddannet isenkræmmer, efter studentereksamen i 1945 i Esbjerg. Men han valgte i stedet at blive pot og pande med litteraturen og kunne efter seks års studier på Københavns Universitet kalde sig litteraturmagister. De første år arbejdede han i forlagsbranchen, men blev i 1953 redaktør af tidsskriftet Perspektiv, et borgerligt talerør for kritik af kommunisme og kulturradikale synspunkter. Til Det Berlingske Hus i krisetid I 1956 fik han foden inden for i Det Berlingske Hus, hvor han blev i over 25 år. Først som skarp lederskribent og siden som ansvarshavende redaktør for Berlingske Aften – den senere Weekendavisen. I årene 1972 til 1982 var han ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Tidende – i øvrigt en periode, hvor den borgerlige avis blev hårdt ramt af den almindelige økonomiske krise samt en lang arbejdskonflikt. I 1982 blev han hentet til Børsen som chefredaktør, og her sluttede han sin lange karriere i dagbladsbranchen af med fire år som politisk redaktør til 1993. Skrev flere fag- og skønlitterære bøger Henning Fonsmark har sideløbende med karrieren i avisbranchen skrevet flere fag- og skønlitterære bøger. Blandt andet en række debatbøger om velfærdssamfundet: ’Historien om den danske utopi’ (1990), ’Den suveræne dansker’ (1991) og ’Schlüters Danmark’ (1992). »Borgerlig hofideolog« Gennem alle årene var Henning Fonsmark en ivrig samfundsdebattør. »Borgerlig hofideolog« er han blevet kaldt, og forhenværende statsminister Anker Jørgensen (S) beskyldte ham for at ville »bombe velfærden tilbage til stenalderen«. Men han fik også mange rosende ord med på vejen, blandt andet fra Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen, der kaldte ham »vor fornemste politiske forfatter«. Og han kunne tage det. Henning Fonsmark elskede modspillet og den gode diskussion. Da han fyldte 80 i år, skrev Peter Wivel i et portræt, at »hans frie hånd og kampgejst er smukkest i modvind, og derfor foretrækker han at stå alene mod overmagten«.

Til angreb på moralen i politik I sin seneste bog ’Det autentiske liv. En bog om etik’ (1994) gik han til angreb på moralen i politik. Her konstaterede han, at verden syntes på vej til at blive en tumleplads for stadig mere skinhellige ideologer, politiske projektmagere, fanatiske systembyggere og religiøse taskenspillere. Henning Fonsmark var i 2005 med i kredsen bag etableringen af den borgerlige tænketank CEPOS. Og da den i marts i år uddelte sin første CEPOS-pris, gik den til netop Fonsmark, der takkede ikke blot for prisen, men også for, at CEPOS var kommet til verden. »Bedre sent end aldrig«.