Sæt bare overvågningskameraer op på Strøget og andre steder, hvor det går hårdt til i nattelivet.
Det vil ikke afværge episoder som den, der lørdag morgen efterlod den 19-årige Anton Njie Hansen døende på fliserne ved Strøgets udmunding i Kgs. Nytorv i København. »Kameraer kan ikke forebygge den slags. Gerningsmændene er fulde og skæve, og så sker det«, siger Eva Smith, formand for Det Kriminalpræventive Råd og professor i straffeproces. Kan hjælpe til at opklare men ikke forhindre Anton Njie Hansen døde formentlig, fordi han ikke ville aflevere sin hue til tre andre unge, han tilfældigt mødte. De trak kniv og stak ham ihjel. De blev senere anholdt, bl.a. fordi et videoovervågningskamera i en butik havde indfanget deres ansigter. Fredag mødes Københavns Politis ledelse med Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), for at diskutere bl.a. opsætning af politikameraer i byen for at skabe en mere sikker by. »Videoovervågning kan naturligvis være med til at opklare forbrydelser som i det konkrete tilfælde. Og overvågning kan være med til at flytte planlagte forbrydelser, f.eks. røveri mod en bank. Men videoovervågning kan ikke forhindre forbrydelser, der ikke er planlagt. De sker jo spontant. At sige til folk, at overvågning kan forebygge den slags, er at give folk falsk tryghed«, siger Eva Smith. Men hvis folk selv føler en tryghed ved kameraovervågning, er det så ikke o.k.? »Jo. Men man skal blot huske, at det ikke er en reel tryghed«, siger Eva Smith. Forsøg i Jomfru Ane Gade Hun henviser bl.a. til erfaringer fra England, hvor politiet i mange år har foretaget intens overvågning, men hvor der ikke er tydelige tegn på, at det har begrænset antallet af forbrydelser. Politiet har bortset fra et enkelt sted i København – på Rådhuspladsen – i dag ikke kameraer oppe i bybilledet. I Aalborg er der et forsøg på vej med kameraovervågning af byens værtshusstrøg, Jomfru Ane Gade. Men Københavns Politi har i et stykke tid undersøgt, om der skulle være behov for at sætte kameraer op på bl.a. Strøget, ved Nørreport Station, og knivdrabet lørdag morgen har fremskyndet arbejdet. Vi accepterer overvågning Det er nu ikke frygten for, at befolkningen er imod videoovervågning, der skal holde politiet tilbage. Flere undersøgelser de senere år har vist, at næsten alle, der bliver spurgt, siger, at det er o.k. med overvågning, når det sker ved banker, i trafikken, i butikker mv. »Der findes ikke megen viden om, hvorfor stemningen i befolkningen har ændret sig så dramatisk. Det er jo ikke så mange år siden, at store dele var imod overvågning«, siger lektor i info-videnskab ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen. Men han er i gang med en kortlægning af baggrunden og har et bud: »Livet er fyldt af risici, og vi vil gerne have disse risici mindsket eller til helt at gå væk. Og efter 11. september 2001 er sikkerhedsspørgsmålet blevet så væsentligt, at vi er parate til at beskytte os mod det ved at acceptere det, vi tror virker: overvågning. Og folk siger: Hvad sker der egentlig ved det? Hvis jeg ikke gør noget forkert, så er der jo ingen fare. Derfor føler folk ikke, at kameraer på Strøget vil være et indgreb. Tværtimod. Det beskytter«, siger Peter Lauritsen. Men Eva Smith siger, at denne tryghed er falsk? »Hvis folk føler sig trygge ved at tage toget eller gå på Strøget, fordi der er overvågning, så gør de det jo. Og oplever, at det faktisk de fleste steder er trygt at færdes i byen«, siger Peter Lauritsen. En kvart million kameraer Der er ikke præcise tal for, hvor mange videokameraer der registrerer vores bevægelser i og omkring butikker, storcentre, skoler osv. Men SikkerhedsBranchen, der er interesseorganisation for langt de fleste af de firmaer, der installerer bl.a. videoudstyr, anslår, at det samlede antal overvågningsapparater nærmer sig 250.000. Det er et apparat for cirka hver 20. dansker. Og det tal stiger eksplosivt, fordi lovgivningen har gjort det mindre restriktivt for f.eks. forretninger at sætte dem op. Og mens videoovervågning næppe forhindrer den vilkårlige natlige vold, så kan DSB tale med om, at overvågning har andre fordele. DSB har de senere år skiftet alle gamle S-tog ud med nye, som er født med videoovervågning. Det har reduceret hærværk i S-togene betragteligt, ligesom der er færre tilfælde af forulempelse af og vold mod både DSB’s personale og sagesløse passagerer. »Og så betyder overvågningen, at vi i en række tilfælde kan hjælpe politiet med bevismateriale i de sager, der trods alt stadig er«, siger salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marschall. DSB’s kundeundersøgelser viser, at passagererne opfatter videoovervågningen som tryghedsskabende om aftenen og natten, men ikke om dagen. »Men vi kan også se, at overvågning ikke er i nærheden af at skabe samme tryghed som tilstedeværelse af levende mennesker«, siger salgsdirektøren.
