Velfærdsudspil rammer kvinderne

Kvinden, der bøjer sig over samlebåndet eller sidder ved kassen i supermarkedet, har trukket nitten i spillet om velfærden. For når regeringen vil hæve efterlønsalderen og fjerne de 55-59-åriges ret til at få dagpenge i en forlænget periode, rammer det flere kvinder end mænd. Forskel i vilkår En opgørelse over fagforeningen 3F's medlemmer viser, at over dobbelt så mange kvinder som mænd står uden arbejde efter et års ledighed og dermed kan få brug for retten til flere dagpenge. For de 57-årige har knap 20 procent været ledige i mere end et år. Kvinderne går også tidligere på efterløn end mændene. »Vilkårene for mænd og kvinder bliver endnu mere forskellige. Det er for dårligt, at regeringen ikke tænker kønnene ind i deres forslag«, siger Jane Korzack, næstformand i 3F. Medfører »stor usikkerhed« Fagforeningens kvinder over 55 er ofte kortuddannede og har svært ved at få et nyt job, når de først er blevet ældre. Desuden tærer arbejdet hårdt. Det gælder kassedamen, rengøringshjælpen, social- og sundhedshjælperen og fabriksarbejderen. Mange har udført den samme, monotone bevægelse i flere år, og det slider hårdt på arme, ryg og holdning. »Det er en gruppe, hvor man ikke bare kan forvente, at de springer ud og ikke har nogen slidgigt længere. Det er urealistisk og medfører en stor usikkerhed for dem«, siger Karen Sjørup, centerleder for Center for Ligestillingsforskning på RUC. Regeringen forpligtet Hun peger på, at regeringen ifølge ligestillingsloven er forpligtet til at tænke hunkøn versus hankøn ind, når den kommer med et udspil. »Regeringen skal analysere, om det påvirker mænd og kvinder forskelligt. Om det har den effekt, at uligheden bliver større«, siger Karen Sjørup. Arbejdsmiljøproblem Men den konservative arbejdsmarkedsordfører Jacob Axel Nielsen fejer kritikken væk. »Velfærdsudspillet har intet med køns- og ligestilling at gøre. Det handler kun om at skabe finansiering af det fremtidige velfærdssamfund, når vi beder folk om at arbejde lidt mere og lidt længere«, siger Jacob Axel Nielsen. K: Debatten rejst i forkert forum Hvis det senere viser sig, at flere kvinder end mænd ender på en offentlig ydelse på grund af nedslidning, vil han gerne tage problemstillingen op i arbejdsmarkedsudvalget. »For mig er det et arbejdsmiljøproblem. Debatten er relevant. Den er bare ikke rejst i det rette forum«, siger Jacob Axel Nielsen. Men debatten er, hvor den skal være, mener den socialdemokratiske ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl. »De to ting går meget, meget tæt i hånd. Vi kan ikke sige, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, hvis man ikke sørger for, at de kan holde til det.