Sygeplejersker gør det, social- og sundhedsassistenter gør det, brandmænd, avisbude og politifolk gør det også. Arbejder om natten.
Dét har længe været under mistanke for at øge risikoen for visse former for kræft. Nu viser ny forskning, at de mange tusinder med skæve og mørke arbejdstider tilsyneladende ikke har noget at være nervøse for. Data om 3 millioner svenskere I en undersøgelse, der om kort tid offentliggøres i tidsskriftet Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, præsenteres en undersøgelse, der, skønt den er stor i omfang, ikke kan finde nogen forbindelse mellem skifteholdsarbejde/natarbejde og kræftrisiko. Bag undersøgelsen står den amerikanske professor Judith Schwartzbaum, som i samarbejde med forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm har gennempløjet data om arbejdstider og sygdom hos over 3 millioner svenskere. De pågældende blev fulgt i op til 18 år for at se, hvem der fik en kræftdiagnose, og hvem der døde. Konklusionen lød: Uanset hvor meget ens beskæftigelse har at gøre med skifteholds- eller natarbejde, ses der ingen øget risiko for at udvikle prostata-, tyktarms- og brystkræft – eller nogen anden kræftform for den sags skyld. Undtagelser for specifikke faggrupper Her tilføjer Judith Schwartzbaum i en pressemeddelelse, at hendes forskning går imod andre, nyere studier. Heriblandt to undersøgelser, der viser, at der er øget risiko for prostatakræft blandt skifteholdsarbejdere (kun mænd), samt et halvt dusin andre undersøgelser, som antyder en vis øget risiko for brystkræft blandt kvinder, der arbejder i skiftehold. »Mange af disse studier omfatter meget specifikke faggrupper. Eksempelvis viser undersøgelser af kvindeligt flykabinepersonale en øget risiko for brystkræft og modermærkekræft. Men flypersonale adskiller sig, ved at de udsættes for mere sol og kosmisk stråling. Derfor er det svært at sige præcis, hvad det er, der øger netop deres risiko for kræft«, siger hun. Andre faktorer kan spille ind Herhjemme har temaet været fremme flere gange, og ikke mindst sygeplejersker og andre, der har aften- og nattevagter på sygehuse og plejehjem, har været i søgelyset. Det siger overlæge, dr.med. Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse. »Nogle af de bedste undersøgelser, som alle er lavet blandt sygeplejersker, viser, at natarbejde rummer en beskeden til moderat risikoforøgelse for brystkræft. Men denne øgede kræftrisiko kan lige så godt tilskrives en række andre faktorer«, siger Jørgen H. Olsen. IARC, WHO’s kræftforskningscenter, vil til oktober udarbejde en liste over risikofaktorer for kræft. Her forventer Jørgen H. Olsen, at natarbejde vil blive bedømt lavt. »Formentlig vil WHO sætte natarbejde på observationsliste, fordi risikoen for kræft af denne årsag bedømmes som svag«, siger Jørgen H. Olsen. Mere forskning er nødvendig Judith Schwartzbaum understreger, at der er brug for forskning fra andre lande. »Man skulle tro, at 3 millioner arbejdere var tilstrækkeligt til at få en sikker vurdering af kræftrisikoen. Men det er det ikke, især fordi andelen af job, der indebærer skifteholdsarbejde, er relativt lavt«, siger Judith Schwartzbaum. Nogle forskere mener, at en eventuel øget kræftrisiko ved natarbejde kan skyldes et fald i produktionen af hormonet melatonin, som i dyreforsøg har vist tegn på at have kræftbekæmpende egenskaber. Melatonin produceres i størst mængde om natten, under vores søvn. Men hvis vi på denne tid af døgnet udsætter os for lys i stedet for mørke, vil produktionen af melatonin sænkes – måske med øget kræftrisiko til følge.
