Et flertal af danskerne vil straffe trafiksyndere hårdere. Derimod er ønsket om flere oplysningskampagner meget lille. Det viser en meningsmåling om danskernes trafikvaner, som Vilstrup har udført for Politiken oven på et frygteligt år på de danske veje. Efter flere år med faldende drabstal i trafikken, vendte kurven i 2007, hvor omkring 400 mennesker mistede livet på vejene.
Derudover kom godt 6.600 til skade. Kørelærere: Vi opfører os dårligere En af forklaringerne på den negative udvikling er tilsyneladende, at vi opfører os mere hensynsløst i trafikken. I Politikens undersøgelse svarer 63 procent, at danskernes opførsel i trafikken er blevet værre i løbet af de seneste fem år. Kun tre procent af danskerne mener, at opførslen i trafikken er blevet bedre. Den opfattelse deler landets kørelærere, som kender færdselsreglerne og færdes mere i trafikken end de fleste. »Vi oplever, at folk er blevet mere aggressive i trafikken. Og det gælder alle trafikanter, både fodgængere, cyklister og bilister. Danmarks trafikkultur og moral er efter vores opfattelse blevet værre de seneste år«, fortæller René Arnt, formand for Dansk Kørelærer-Union. Hvis det står til danskerne, er medicinen mod den elendige trafikkultur mere politi på gaden, flere razziaer mod spritbilister og hårdere straffe. Cyklisterne står også for skud 91 procent af de godt 1.500 danskerne, som Vilstrup har spurgt, mener, at der skal indføres højere straffe for hensynsløs kørsel. Omkring halvdelen af danskerne vil give fartsyndere højere bøder og indføre en yderligere stramning af klippekortsordningen. Et stort flertal ønsker, at politiet skal konfiskere køretøjer fra folk, som begår grove forseelser. Og ikke kun bilisternes rådne kørsel står for skud. Syv ud af ti danskere vil have indført hårdere straffe over for cyklister, som skaber farlige situationer i trafikken. Men danskernes hunger efter hårdere straffe er ikke nødvendigvis løsningen, mener Anette Jerup Jørgensen, som er trafiksociolog ved Aalborg Universitet. »Hvis vi bare hæver straffene, men ikke øger kontrollen, så har det måske en signalværdi. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget det egentlig ændrer på folks adfærd«, siger Anette Jerup Jørgensen, som mener, at holdningsbearbejdning er vejen frem. »Kampagner kan ændre folks adfærd«.
